Forsiden
      

Renault Trucks lancerer brændstofbesparelser på op til 7 procent

Mandag 17. december 2018 kl: 10:54
Af: Redaktionen

Renault Trucks er klar til at køre 2019-versioner af Renault Trucks D og D Wide distributions-serien. De nye versioner har forbedret aerodynamik og chaufførkomfort samt nye Euro 6 Step D-motorer. Kombinationen af af de forskellige tiltag giver ifølge Renault Trucks brændstofbesparelser på op til 7 procent sammenlignet med den nuværende generation

Renault Trucks lancerer brændstofbesparelser på op til 7 procent
Renault Trucks peger på, at DTI 5-, DTI 8- og DTI 11-motorerne i dag overholder de kommende Euro 6 Step D-regler, der træder i kraft 1. september næste år. Motorerne i Renault Trucks D- og D Wide-modellerne er blevet opdateret og omfatter nu en ny generation af partikelfiltre. 


DTI 5- og DTI 8-motorerne er blevet monteret med ny motorsoftware. Det fulde udvalg af tilbehør er også blevet videreudviklet, hvilket blandt andet betyder, at motorerne i Renault Trucks D og D Wide har et nyt oliekølesystem og en low-flow vandpumpe.


Optimeret aerodynamik 
De resultater, som Renault Trucks har fået ind med arbejdet med Urban Lab 2-lastbilen, har vist, at optimering af aerodynamikken er et af de vigtigste tiltag til reduktion af både brændstofforbrug og CO2-emissioner - især ved kørsel i bymæssige miljøer omkring storbyer. 


For at forbedre luftstrømmen og derved reducere brændstofforbruget markant, er aerodynamikken for Renault Trucks D og D Wide blevet optimeret. I 2019-versionen er de blevet udstyret med nye spoilere, hvor spoileren på taget er justerbar med 12 indstillingsmuligheder, så den kan tilpasses forskellige opbygninger.


Sikkerhed og kørselskomfort 
Renault Trucks D og D Wide er udstyret med nye chaufførhjælpesystemer, der giver øget sikkerhed og kørselskomfort. Den intelligente fartpilot (ACC) opretholder automatisk en minimumsafstand til det forankørende køretøj, når der køres i tung trafik, hvilket også letter chaufførens kørsel. Den justerbare fartbegrænser (ASL) er også en indbygget funktion. Betjeningselementer til begge systemer er anbragt, så de er let tilgængelige for chaufføren, hvilket giver en mere sikker og effektiv kørsel.


Renault Trucks D og D Wide 2019, der kan køre på op til 100 procent biodiesel, kan bestilles nu. De fås også i en CNG-version.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt
- Marts bød på 343 nye lastbiler over 16 ton
- Forhandler af vare- og lastbiler runder 75 år

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst