Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Skibsfartens svovlsyndere bliver offentliggjort

Torsdag 13. december 2018 kl: 11:32
Af: Redaktionen

VLAK-Regeringen har med opbakning fra samtlige partier i Folketinget vedtaget en ny lov, der gør det muligt at offentliggøre skibe og rederier, som overtræder reglerne om udledning af svovl og forurener luften

Hvis et rederi modtager et bødeforlæg for en alvorlig overtrædelse af reglerne om svovludledning, kan det fremover betyde, at rederiet får sit navn offentliggjort. 


Det har VLAK-Regeringen med opbakning fra samtlige partier i Folketinget besluttet.


- Der er desværre nogle skibe, som sejler gennem dansk farvand med sort samvittighed og udleder unødigt mange svovlpartikler i den luft, vi alle sammen skal indånde. Det er noget svineri, det er forbudt, og nu kan rederiet bliver offentliggjort, hvis man ikke kan holde sig til reglerne, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).


- Jeg er glad for den store opbakning fra branchen, som nu betyder, at vi i Danmark kan gå forrest med en vigtig miljødagsorden samtidig med, at konkurrencen bliver mere fair mellem rederierne, siger han videre.


Det vil være de mest alvorlige tilfælde, hvor rederierne får bøder på over 200.000 kroner, som offentliggøres. 


Langt de fleste skibe og rederier overholder grænserne, men enkelte vælger et billigt brændstof med højt svovlindhold, som belaster miljøet langt mere end brændstof med lavt svovl indhold.


Skibe i dansk farvand kontrolleres i dag fra helikoptere, som måler svovlindholdet i skorstensrøgen og på Storebæltsbroen, hvor en svovlsniffer er monteret. Desuden foretager Søfartsstyrelsen på vegne af Miljøstyrelsen årligt ca. 150 olieprøver fra skibe i danske havne.   


Ifølge DCE - Aarhus Universitet er svovlindholdet i luften over Danmark mere end halveret, siden de skærpede svovlregler trådte i kraft 1. januar 2015.


Den nye lov om, at svolv-forurenere kan få deres navne offentliggjort, træder i kraft 1. januar 2019. Der skal dog udarbejdes en bekendtgørelse, før navnene kan offentliggøres. Bekendtgørelsen forventes sendt i høring i foråret og forventes at træde i kraft 1. juli 2019.


Fakta:
  • Der passerer årligt flere tusinde skibe gennem dansk farvand
  • Bøder for at overtræde svovlbekendtgørelsen spænder fra 30.000 kroner - 300.000 kroner
  • Grænsen for svovlindhold i brændstoffet er 0,10 procent Miljøstyrelsen indstiller en bøde på 200.000 kroner, hvis svovlindholdet er mellem 0,50 og 0,99 procent. 1,00 procent og derover indstilles en bøde på 300.000 kroner
  • Miljøstyrelsens kontrol af skibes svovlemissioner fra luften (sniffere) viser, at over 90 procent af de skibe, der er målt på i perioden, ser ud til at overholde reglerne
  • Svovlanalyser af olieprøver udtaget fra skibe i danske havne viser, at omkring 95 procent af skibene overholder grænseværdien for svovl
  • Siden de internationale svovlregler trådte i kraft har Miljøstyrelsen anmeldt 31 skibe til politiet for overtrædelse af svovlreglerne




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Havneselskab med tre havne holdt godsomsætningen
- Finsk rederi har åbnet rute mellem Skåne og Polen
- Bornholms største havn nåede rekordomsætning og et resultat over det forventede
- Mobilkran kan løfte 144 ton og øger kapaciteten
- Dansk rederikoncern udvider sit logistiknetværk til Tyrkiet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst