Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Standardiseret plastindsamling skal øge genanvendelsen

Tirsdag 4. december 2018 kl: 10:04
Af: Redaktionen

Forskellig indsamling af plastikaffald hindrer en effektiv genanvendelse. Derfor vil miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) udarbejde fælles standarder for kommunernes indsamling plastikaffald

- Hvis vi skal kunne genanvende mere plastik, skal vi sortere og indsamle vores affald ens. I dag står indsamlerne tilbage med en stor uens masse af plastikaffald, som er svær at genanvende. Hvis vi vil have højere kvalitet i genanvendelsen, kræver det bedre sortering og indsamling. Det vil gøre det meget lettere og mere økonomisk attraktivt at få plastikaffald genanvendt, siger Jakob Ellemann-Jensen.


Husholdninger skal bidrage med mere
I dag indsamler og genanvender vi i Danmark cirka en tredjedel af vores plastikemballageaffald. Plastikbranchen estimerer, at imens erhvervet står for 55 procent, bidrager husholdningerne blot med 17 procent. Det er alt for lidt, også set i lyset af nye målsætninger fra EU om at nå 50 procent skal genanvendes i 2025.


- Vi skal gøre det let for borgerne at sortere affaldet, så det nemt og enkelt kan genanvendes. Jeg tror, at alle i branchen er enige om, at der er brug for fælles retning, siger Jakob Ellemann-Jensen.


Standardiseret sortering og indsamling af plastikaffald er et af en lang række elementer i VLAK-Regeringens kommende plastikhandlingsplan.


Fakta om plastikaffald og plastikemballageaffald:
Der eksisterer ikke på nuværende tidspunkt et fyldestgørende datasæt over, hvor store mængder plastikaffald, der samlet set årligt bliver smidt ud i Danmark. Nedenfor fremgår estimater fra Miljøstyrelsens emballagestatistik og den europæiske brancheorganisation for plastikproducenter PlasticsEurope. 

Plastik: 
  • Der forbruges årligt 500.000 ton plastik i Danmark (estimat PlasticEurope)
  • Vi genererer årligt 340.000 ton plastikaffald i Danmark (estimat PlasticEurope)
  • Det estimeres, at ca. 63 procent sendes til forbrænding, ca. 36 procent til genanvendelse, mens mellem 1 og 2 procent bliver sendt til deponering (PlasticEurope)

Plastikemballage:
  • Vi generer årligt 215.000 ton plastikemballageaffald (Miljøstyrelsens emballagestatistik 2016, endnu ikke publiceret) 
  • I 2016 blev 36 procent af plastikemballagen fra husholdninger og erhverv genanvendt (Miljøstyrelsens emballagestatistik 2016, endnu ikke publiceret). 
  • Danmark er gennem det nyligt reviderede emballagedirektiv forpligtet til at efterleve mål for genanvendelse af plastikemballage på 50 procent i 2025 og 55 procent i 2030
  • Det estimeres, at omkring 17 procent af det plastikemballageaffald, der genereres i husholdningerne, sendes til genanvendelse. (PlasticEurope) 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst