Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
VOGNMANDSORGANISATION OM SLAGTERI-ERKLÆRING

Danish Crown’s initiativ kan ikke stå alene

Fredag 16. november 2018 kl: 09:30
Af: Redaktionen

I forlængelse af sagen om de filippinske chauffører hos Kurt Beier Transport A/S i Padborg har slagterikoncernen Danish Crown og tre danske transportvirksomheder - blandt andet N&K Spedition, der har et nært samarbejde med Kurt Beier Transport A/S - i fællesskab vedtaget en erklæring, der skal sikre sundhed, sikkerhed og rettigheder for ansatte i transportbranchen. Erklæring, der kan udløse en bod på 25.000 euro, hvis den blive brudt af en af de underskrivende virksomhede direkte eller indirekte, får vognmandsorganisationen DTL ti at pege på, at der skal mere til

I forbindelse med erklæringen fra Danish Crovn og tre transportvirksomheder vedgår slagteri-koncernen, at sagen hos Kurt Beier Transport A/S har blotlagt, at Danish Crown - og virksomhedens samarbejdspartner - ikke har haft tilstrækkelig indsigt i forholdene hos en underleverandør. De henviser til, at klare retningslinjer for koncernens leverandører er vejen til ikke at havne i lignende situation.


Vognmandsorganisationen DTL’s administrerende direktør Erik Østergaard er som udgangspunkt positivt indstillet over for initiativet. Men han hæfter sig ved, at der skal en sag som den om de filippinske chauffører hos Kurt Beier Transport A/S  til, før der for alvor reageres på de helt uantagelige og konkurrenceforvridende forhold, der har hersket i flere år i transportbranchen. Forhold, som både leverandører og kunder har lukket øjnene for.


- Allerede tilbage i 2013 skrev DTL og 3F til den daværende regering efter de første observationer af filippinske chauffører - den gang ansat gennem lettiske selskaber. Så ny er problemstillingen ikke, og antallet er jo dokumenteret at være vokset markant i de efterfølgende år. Senest var transportministeren i samråd om problemerne for halvandet år siden, påpeger Erik Østergaard.


Reel forbedring skal der til
Hidtil har det i vid udstrækning været op til den enkelte virksomhed, hvilke forhold der blev tilbudt medarbejderne, men nu har Danish Crown efter dialog med tre danske transportvirksomheder valgt at opstille konkrete krav til blandt andet chaufførernes indkvartering. Man henviser til, at et flertal i Folketinget kræver yderligere kontrol med transportbranchen, og at EU-landene lige nu drøfter en særlig vejpakke, der skal skabe ordnede forhold.


- Anstrengelserne fra Danish Crown og deres leverandører er nødvendige, men ikke tilstrækkelige. Erklæringen kan ikke stå alene. Jeg kan henvise til, at transportministrene fra 11 vesteuropæiske lande - den såkaldte Vejalliance - mødtes i starten af denne uge for at forberede det kommende EU-ministerrådsmøde i december, hvor vejpakken skal drøftes. Alliancen mener, at et balanceret transportmarked vil kræve regler, der er klare og anvendelige, og som sikrer en reel og retfærdig konkurrence under overholdelse af de forskellige arbejdsmarkedsmodeller i de forskellige medlemsstater, siger Erik Østergaard og fortsætter:


- Det kræver også regler, der fører til en reel forbedring af arbejdsvilkårene for chauffører generelt og sikrer samme løn for samme arbejde på samme sted. Og det er det, der skal til. Jeg vil gerne gentage, at DTL ikke går ind for nomade-chauffører. Vi støtter derfor kravet i forslaget til vejpakken om, at chaufføren og køretøjet skal returnere til hjemlandet mindst hver fjerde uge. Der skal samtidig strammes gevaldigt op på brugen af arbejdskraft fra ikke-EU-lande. Der er i forvejen stor arbejdsløshed i visse EU-lande, og der er derfor ikke behov for at importere arbejdskraft fra lande uden for EU. Særligt ikke, når tilladelser bliver givet af EU-lande, hvor de pågældende ikke skal arbejde.


Erklæringen udarbejdet af Danish Crown og transportørerne indeholder konkrete krav til, hvilke forhold Danish Crowns leverandører på transportområdet og deres underleverandører skal tilbyde deres ansatte på en lang række områder. Samtidig er der opstillet retningslinjer for auditering og egenkontrol i virksomhederne.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst