Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
ENERGISELSKAB OG ØKOLOGISK ORGANISATION

Luftforurening belaster børn mest

Mandag 12. november 2018 kl: 12:01
Share  


Af: Redaktionen

Hvert år er luftforurening fra transport skyld i anslået 900 dødsfald. I større danske byer udsættes borgerne for luftforurening, der svarer til passiv rygning fra op til syv cigaretter om dagen, og børn er særligt udsatte. En af de mest effektive måder at reducere luftforureningen på er at forbyde de ældste og mest forurenende dieselbiler. Derfor går Det Økologiske Råd og energiselskabet E.ON sammen om en kampagne, der sætter fokus på problemet

For mange danskere dør hvert år for tidligt af luftforurening fra transporten, hvor diesel er hovedårsagen. 

Luftforurening er den tredje største risikofaktor, næstefter rygning og fysisk inaktivitet. 

Der dør flere af luftforurening, end der gør af for eksempel alkohol. Men modsat rygning, fysisk inaktivitet og alkohol er luftforurening ikke noget, vi selv kan gøre noget ved. 


Det er regeringen, der skal udarbejde regler, der giver kommunerne lov til at begrænse luftforureningen fra dieselbiler. Og Danmark ville ikke være alene, hvis der blev stillet krav til dieselbiler i miljøzonerne. I EU eksisterer der i dag 250 zoner, der begrænser adgangen for dieselbiler.


- Vores børns ret til at indånde ren luft er vigtigere, end at alle slags biler skal kunne køre på en hvilken som helst vej. Derfor skal vi have de gamle og mest forurenende dieselbiler ud af byernes miljøzoner, siger Jeppe Juul, der er transportrådgiver i Det Økologiske Råd.


Han peger på, at børn er udsat for op til 60 procent mere luftforurening end voksne, da de er tættere på gadeniveau, hvor forureningen er størst.
Luftkvaliteten er særlig dårlig i byerne, og en række steder i Danmark ligger forureningsniveauet over, hvad EU's luftkvalitetsdirektiv, der trådte i kraft i 2010, tillader.


- Transportsektoren er klimapolitikkens store problembarn og den eneste sektor, hvor CO2-udslippet blot er steget de seneste 40 år. På trods af årtiers grøn omstilling har vi næsten fordoblet vores olieforbrug siden oliekriserne i 1970’erne, siger Tore Harritshøj, der er administrerende direktør i energiselskabet E.ON.


- Grundlæggende er udfordringen ligeså klar som løsningen. Om kort tid skal Danmark være fossilfrit, og derfor har fossilbiler en klar udløbsdato. Det er grundlæggende en uskik, at vi tillader forurenende biler at køre rundt og påføre andre medborgere sundhedsskadelige partikler. Vi har brug for at gøre transporten elektrisk og jo før, desto bedre, siger han videre.


I dag udgør elbiler 0,4 procent af den samlede danske bilpark, hvilket er under EU-gennemsnittet. Til gengæld er den danske ladeinfrastruktur til elbiler en af Europas bedste. I 2017 overhalede antallet af lademuligheder til elbiler antallet af tankstationer, og i dag er der over dobbelt så mange ladestandere i det offentlige ladenetværk per bil, som man har i Norge.


For at skabe øget opmærksomhed på de alvorlige konsekvenser ved luftforurening og lægge pres på politikerne er E.ON og Det Økologiske Råd gået sammen om en oplysningskampagne og underskriftsindsamling.


Interesserede kan læse mere om kampagnen og underskriftsindsamlingen her: 







Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Anlægsarbejdet med Femern Bælt-forbindelsen går i gang på dansk side
- Transportorgansation opsiger associeringsaftale med vognmandsforening
- Tyve kigger ind i lastbiler - og politiet kan kigge med
- Kåringer på Transport 2019
- Kommune indfører krav om grøn transport hos leverandører
- TUR tager fat i AMU-udbuddet
- Tre finalister er klar til at dyste om titlen som Årets Transportvirksomhed 2019
- Årets Chauffør 2019 brænder for trafiksikkerheden
- Transportmessen trak transportfolk til
- EU-Parlamentet stemmer og EU-Kommissionens vejpakke
- Lastbilchauffør slap uskadt
- Tre mænd er dømt i større sag om hash-smugling

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst