Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Skoletræt har fået et køligt overblik

Mandag 12. november 2018 kl: 11:37
Af: Redaktionen

19-årige Casper Nielsen var skoletræt, men fik som EGU-elev både uddannelse og fast job. Han er i dag glad for at have fået en praktisk uddannelse og et fast job hos Dansk Køle Service ApS

Skoletræt har fået et køligt overblik
Da Casper Nielsen gik ud af 9. klasse, var han træt af at gå i skole og havde svært ved at komme op om morgenen. Efter at været kommet gennem Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) og et praktikforløb hos Dansk Køle Service ApS, fik han fået styr på sit liv og har i dag fast arbejde i direktør Peter Klinges team hos Dansk Køle Service ApS, der fra adressen på Geminivej 64 i Greve producerer, monterer og laver 24/7 service på aircondition- og køleanlæg til biler. 


Virksomheden, der er ejet af Peter Klinge og hustruen Iben Plesner Klinge, startede med at lave airconditionsanlæg til vare- og lastbiler og busser for 30 år siden på nabovejen Agenavej. I dag beskæftiger Dansk Køle og Service ApS tolv personer.
 

Casper Nielsens succes-historie begyndte, da Peter Klinge i 2014 blev kontaktet af en EGU-vejleder i Greve Kommune, der tilbød ham at få en ung elev på værkstedet til at hjælpe med forefaldende arbejde som led i et uddannelsesforløb. 
 

- Casper var vores første EGU-elev, og det blev en succesoplevelse. Vi takkede ja, da vores virksomhed var og er i fin form og snart udvider med en ny kontorbygning. Vi er som en lille familie, der kender hinanden godt, idet de fleste har været ansat her i 18-26 år. Derfor har det været nemt for os at tage imod ham, selvom vi også har brugt meget tid og energi på det, siger Peter Klinge og fortsætter:


- Han har en interesse for at arbejde med biler på værkstedet, og hænderne sidder bestemt ikke skævt på ham. Er han i tvivl om noget, så kommer han og spørger en af os. Fra dag ét har han trukket sin egen løn ind. Vi havde i starten lidt support til Casper i form af en mentor fra kommunen. Det fungerede fint, påpeger Peter Klinge, der gerne vil tage imod en EGU-elev en anden gang.  

 
Fandt sin rette hylde på værkstedet 
Da Casper begyndte i praktik som medhjælper, arbejdede han et par timer hver uge på værkstedet og gik samtidig i skole og tog blandt andet et svejsekursus. Senere blev det til fire timer hver dag. Han fejede gulvet, ordnede skraldespande og ryddede op på værkstedet. Senere fik han nye opgaver, men også problemer med ryggen, som han dog har fået styr på ved at begynde i et Fitness-center. For tre år siden blev han fastansat hos Dansk Køle Service ApS, hvor han møder til tiden. Han har også sparet sammen til en ny bil. Det sværeste i starten var at komme op om morgenen, fortæller han:
 

- Jeg kan godt lide at bruge min hænder på et værksted og lave service på bilerne. En af mine opgaver er at tjekke filter og olie på busser og lastbiler, vi efterser og reparerer for vores kunder. Jeg vil gerne være mekaniker og har lige taget det store kørekort. Jeg er rigtig glad for EGU-uddannelsen og for min chef og mine kolleger hos Dansk Køle Service ApS. Uden EGU og dem var jeg ikke kommet hertil i dag, siger Casper Nielsen, der glæder sig til at tage kørekort til påhængsvogn. Det giver ham mulighed for at arbejde som eksportchauffør, hvis han en dag får lyst til det.
 

Fakta om Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) - en praksisnær uddannelse til unge:
  • En EGU-uddannelse er mulig inden for alle fag og brancher. Som virksomhed er man med til at give en ung under 30 år en toårig praktisk uddannelse
  • Uddannelsen er individuel og fleksibel og tilrettelægges, så det passer til virksomhedens behov
  • Eleven skal på kurser/skoleophold i 20-40 uger. Elevens løn betales her af kommunen. I praktikperioderne betaler virksomheden overenskomstmæssig løn
  • Virksomheden får en bonus på 68 kroner pr. praktikdag. Virksomheden betaler en gennemsnitlig løn på 6.100 kroner om måneden
  • EGU-vejlederen tager sig af papirarbejdet og hjælper under hele praktikforløbet med støtte og vejledning. Både til egu-eleven og til praktikværten

Interesserede kan se mere om EGU her: 
 

Tekst til billedet:
Casper Nielsen var træt af at gå i skole og i vildrede med, hvad han ville med livet. I dag er han glad for at have fået en praktisk uddannelse via EGU og et praktikforløb hos Dansk Køle Service ApS i Greve. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst