Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Med en specialtraileren fra Nooteboom kan Herning-vognmand laste omkring 100 ton

Fredag 9. november 2018 kl: 14:28
Share  


Af: Redaktionen

Med en specialtraileren fra Nooteboom kan Herning-vognmand laste omkring 100 ton

Vognmand Tage E. Nielsen i Herning har gennem mere end 25 år specialiseret sig i blokvognskørsel og kranopgaver. Det kræver specialgrej, så derfor investerer Tage E. Nielsen løbende i nyt materiel for at kunne dække efterspørgslen efter transport af stadig tungere maskiner og udstyr. Henrik Korsdal fra Korsdal Trailer A/S har i den forbindelse leveret en ny blokvogn til vognmanden fra Herning

Med en specialtraileren fra Nooteboom kan Herning-vognmand laste omkring 100 ton
Der er tale om en Nooteboom Euro 142-35 blokvogn, der har en nyttelast på omkring 100 ton med en samlet vogntogsvægt på 150 ton. Henrik Korsdal fra Korsdal Trailer A/S i Ans mellem Silkeborg og Viborg har rådgivet omkring specifikation og opbygning samt leveret den nye blokvogn.


- Jeg har de senere år fået leveret flere Nooteboom blokvogne af Henrik. Det har blandt andet været en tre+seks-akslet blokvogn, en to-akslet nedbygget blokvogn samt en to-akslet ballastkærre og så altså den nye tre+fem-akslede blokvogn, siger Tage E. Nielsen og fortsætter:


- Jeg kørte tidligere meget med et andet blokvognsmærke, men her blev jeg slemt skuffet. Den seneste blokvogn jeg havde af det fabrikat, holdt kun i fem år, og her stod den endda på værksted stort set hele det sidste år. Samtidig rustede den mere, end godt var, så dem kunne jeg ikke bruge. Efter at have skiftet til Nooteboom har det kørt fint.


Skal køre med entreprenørmaskiner
Den nye Nooteboom skal lige som hans øvrige tunge grej især bruges til flytning af tunge entreprenørmaskiner. Den er udrustet med tre+fem pendelaksel-linier med maksimalt 14,7 tons teknisk akseltryk på hver aksellinje ved 60 km/t. Det giver 44,2 tons på interdollyen og 73,7 tons på bagenden. Dertil kommer, at svanehalsen kan lægge 32,8 tons over på trækkeren, så den maksimale tekniske belastning kan nå op på 150,7 tons ved 60 km/t. 


Akslerne har 600 mm lodret vandring og op til 70 graders sving, så den på trods af en totallængde på ca. 24 meter, når den er skubbet sammen, er forholdsvis manøvredygtig. 


Sengen er en såkaldt bagger-bro med løse madrasser og enkelt udtræk. Den er 8.500 mm lang og kan trækkes ud med yderligere 4.700 mm. Madrasserne er beregnet til, at man kan læsse op over siden, og de er godkendt til maksimal belastning ca. 110 tons - også når de er trukket ud i siderne til i alt 3.300 mm bredde. Madrasserne kan fjernes, så man kan kører store maskiner ind over midtervangen med hjul/bælter hængende frit i luften for at spare totalhøjde. I bagenden er pendelakslerne placeret helt ude i 2.990 mm bredde, så der er blevet plads til en 950 mm bred grav til gravearmen.


Metalliseret og rustfrit udstyr
Svanehals, interdolly, seng og bagende er komplet metalliseret. Alle påmonterede komponenter som aksler, værktøjskasser og diverse afdækninger er også metalliseret inden lakering. Alle forskruninger på hydraulikslanger er i rustfrit stål, ligesom alle afdækninger på venstre side af svanehals også er af rustfrit stål.


Blokvognen er udrustet med fire separate Bekamax centralsmøreanlæg, heraf et på svanehalsen, et på interdollyen og to på bagenden. Mellem seng og akselbogie bag er der fingerkoblinger, der bruges til at forspænde traileren eller indsætte et eventuelt forlængerstykke. Styringen er fjernbetjent på både interdolly og bagaksler med automatisk in-line funktion - det vil sige, at efter styring holdes in-line kontakten inde, og traileren finder selv tilbage til ligeud-stilling, hvorefter der kan køres. 
Blokvognen er også leveret med et sæt løse 100-tons plastkiler, som letter opkørslen fra siden.


Ny blokvognstrækker er på vej
Tage E. Nielsen råder i alt over 17 trækkende enheder samt omkring 30 blokvogne, trailere, kærrer med videre. Ni af lastbilerne er opbygget med kran. Hovedparten af vognparken består af Scania, men der er også Volvo og Mercedes-Benz i flåden. Sidstnævnte får snart en bror, idet Tage E. Nielsen har bestilt en Mercedes-Benz Actros 4163 SLT blokvognstrækker med turbokobling, som blandt andet skal køre med den nye Nooteboom 142-35 blokvogn.




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Den servicerede bil holder i den grønne zone
- DI Transport kommenterer havenudvikling som en afvikling
- Pakkedistributør er parat til årets travleste tid
- 69-årig man er sigtet for indsmugling af hash og amfetamin
- Slageri-koncern stiller krav til sine transportører
- Danish Crown’s initiativ kan ikke stå alene
- Scania indfører en ny zone
- Politiet var i aktion mod social dumping i Greve
- Færgerederi på Øresund skifter navn
- Transportvirksomhed udvider samme-dags koncept på tværs af Øresund
- Lønudviklingen aftager en smule
- Scania’s transportlaboratorium vil køre fossiltfrit

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst