Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Første banestrækning er i drift med det nye signalsystem

Mandag 22. oktober 2018 kl: 15:35
Af: Redaktionen

Togene hos Nordjyske Jernbaner kørte mandag morgen som de første i Danmark med det nye digitale signalsystem ERTMS på strækningen mellem Frederikshavn og Lindholm ved Limfjorden

Banedanmark har sat det nye og moderne it-baseret ERTMS-signalsystemet i drift på strækningen mellem Frederikshavn og Lindholm. Efter en indkøringsperiode med reduceret drift skal systemet give passagerer i Nordjylland flere tog til tiden.


De seneste to uger har jernbanen ellers været lukket, mens Banedanmark har installeret det sidste tekniske udstyr på jernbanen, og Nordjyske jernbaner har trænet deres personale. Som det første sted i Danmark kører togene nu med det nye digitale signalsystem, som skal give nordjyderne flere tog til tiden.


Med systemet får føreren i toget signalet direkte ind på en skærm via radiosignaler i stedet for at skulle orientere sig via de fysiske signaler langs jernbanen.

 
På kort sigt vil de nordjyske togrejsende opleve nogle mindre gener, da Nordjyske Jernbaner frem til december kører med en reduceret køreplan. Det skulle dog gerne opvejes af, at systemet på sigt giver nordjyderne flere tog til tiden, når det er fuldt indført og indarbejdet i Nordjylland.
 

Efter en modningsfase, hvor samspillet mellem system, tog, personale og passagerer skal testes, udrulles systemet i resten af Danmark. Ifølge Banedanmarks plan skal systemet være i drift i hele landet senest i 2030.


Det nye signalsystem i Vendsyssel betyder også, at DSB ikke kan køre helt til Frederikshavn, da DSB’s tog endnu ikke er udrustet med systemer til det nye ERTMS-system.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- Region og kommuner har spillet ud med fælles ønsker på trafikområdet
- Bropiller til ny jernbanebro bliver støbt direkte i havet
- Mandskab på Limfjordshavn løftede containerandelen til ny højde
- El-tog på Fyn får energi fra ny fordelingsstation i Marslev
- Rekordmange personer rejste over Øresund i 2023
- Trafikstyrelsen inviterer til konference om jernbanesikkerhed
- Ny og højere bro over bane på Vestsjælland skal erstatte lav bro

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst