Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Dansk tonnageskatteordning får EU’s accept til at omfatte nye typer af skibe

Fredag 12. oktober 2018 kl: 10:52
Share  


Af: Redaktionen

EU-Kommissionen har under EU's statsstøtteregler godkendt en udvidelse af den nuværende danske tonnageskatteordning, så den vil omfatte flere typer af skibe. EU-Kommissionen vurderer, at det vil skabe incitament til at registrere skibe i Europa og bidrage til sektorens konkurrenceevne på verdensplan uden at fordreje konkurrencen

Danmark vil samtidig ændre den nuværende ordning for at sikre, at den kun gælder for reelle aktiviteter inden for søtransport ved at begrænse indkomst fra ikke-kerneaktiviteter til et rimeligt niveau.

 
- Danmarks ændrede tonnageskatteordning vil hjælpe søfartsindustrien til at forblive konkurrencedygtig på verdensmarkedet. Den vil sikre arbejdspladser og fremme høje miljøstandarder i den maritime sektor. Ordningen er i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til søfartssektoren og indeholder nye foranstaltninger, som vil sikre lige vilkår for europæiske rederier og forhindre konkurrencefordrejninger, lyder det fra EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager.


Tonnageskatteordninger giver rederier mulighed for at betale skat på grundlag af skibets tonnage - rederiflådens størrelse - i stedet for på grundlag af deres faktiske skattepligtige indkomst. Disse ordninger kan godkendes af EU-Kommissionen under EU's statsstøtteregler.


I maj 2016 oplyste Danmark EU-Kommissionen om planerne om at udvide den eksisterende tonnageskatteordning til også at omfatte vagtskibe, skibe, der yder støtte- og servicefunktioner til offshoreanlæg og skibe til bygning, reparation og nedtagning af vindmøller samt skibe til nedlægning af rørledninger og kabler, ishåndteringsskibe og husningsskibe.


EU-Kommissionen har nu slået fast, at denne type skibe udøver søfartsaktiviteter, som er undergivet de samme retlige rammer og befinder sig i en tilsvarende konkurrencesituation som søtransportsektoren. EU-Kommissionen har derfor godkendt udvidelsen af ordningen til at omfatte disse skibe efter EU's statsstøtteregler (EU-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren fra 2004).


I afgørelsen bekræfter EU-Kommissionen desuden, at Danmark vil ændre visse aspekter af den nuværende tonnageskatteordning for at tilpasse den til EU-Kommissionens fortolkning af retningslinjerne for statsstøtte til søtransportsektoren. 


EU-Kommissionen har i de senere år opfordret medlemsstaterne til at ændre deres tonnageskatteordninger for at sikre lige vilkår for europæiske rederier og holde trit med udviklingen i den maritime sektor og samtidig forhindre konkurrencefordrejninger på verdensplan. 


Danmark vil navnlig ændre tonnageskattereglerne vedrørende:
  • tilknyttede ydelser, der har nær tilknytning til søfartsaktiviteter. Disse ydelser vil være omfattet af tonnageskatten, forudsat at de tegner sig for mindre end 50 % af et skibs samlede tonnagebeskattede indkomst
  • indkomst fra aktiviteter i forbindelse med bareboat-udlejning (det vil sige udlejning af skibe uden besætning). Disse ydelser vil være omfattet af tonnageskatten, forudsat at støttemodtageren selv driver mindst 50 procent af den tonnagebeskattede flåde, og at skibet ikke udlejes i mere end tre år

EU-Kommissionen har vurderet den danske tonnageskatteordning ud fra retningslinjerne for statsstøtte til søtransportsektoren og har konkluderet, at den er i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler.




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportkoncern flytter aktiviteter til Aalborg Havn og udvider
- Forum om plastforurening i havene er sat i søen
- Havn i Østjylland får ny sværgodsrampe
- Vindmøller på Aarhus Havn er en mulighed
- Alle Stena Lines nybyggerier til Det Irske Hav er i gang
- Danske Rederier får ny EU-sekretariatschef
- Erhvervsorganisationer protesterer mod havneafvikling
- FN’s søfartsorganisation tager fat på reformer
- Prestigefuld turismepris kulminerer rekordår for krydstogtsbranchen
- El-færgerne sejler på strøm fra sol og vind
- Mere gods tager toget til og fra Hamburg
- Skagen Havn har sendt udvidelse i udbud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst