Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
UNDERSØGELSE FRA REDERIORGANISATION:

Fremtidens rederi kræver nye kompetencer

Fredag 5. oktober 2018 kl: 12:57
Af: Redaktionen

Søfarten ændrer sig. De søfarendes arbejdsopgaver kan derfor se meget anderledes ud i 2033, vurderes det i en ny undersøgelse fra Danske Rederier

De maritime uddannelser er under lup, så det sikres, at de kan imødekomme de kompetencer, som rederierne får brug for i fremtiden. 


Frem mod 2033 vil fremtidens teknologier, og muligheden for at  øge automatiseringen af skibe ændrer de enkelte søfarendes arbejdsopgaver og stille nye krav til deres kompetencer. Det viser besvarelserne i en ny undersøgelse i forbindelse med workshoppen 'Fremtidens kompetencer' , som Danske Rederier afholdt onsdag i denne uge.


Overalt i søfartserhvervet ser man en stigning i automatisering, som frem mod 2033 skønnes at give mulighed for at reducere besætningen på skibene med 10 til 20 procent. Selv om mange skibe i 2033 forventes at have teknologien til at sejle med en langt mindre besætning, støder rederierne i praksis på vanskeligheder ved at komme længere ned i mandskab. Ubemandede skibe møder man fortsat ikke i åbent farvand, og selv i beskyttede farvande er der langt imellem dem.


Ifølge undersøgelsen vil der ske en omfordeling af en række opgaver om bord, således at nogle funktioner indsnævres, samtidig med at andre udvides. Det vil blive et mere fleksibelt arbejdsmarked med nogle lidt andre kompetencer i 2033, og derfor er der behov for at reagere på uddannelsesstrukturen allerede nu.


- Det er helt afgørende at have den rigtige og kvalificerede arbejdskraft, for det er afgørende for konkurrenceevnen i erhvervet. Danmark er kendt for som en stærk søfartsnation. Hvis den maritime klynge skal sikres i fremtiden, er det vigtigt, at vi har kvalificeret dansk arbejdskraft at trække på, siger Anne Windfeldt Trolle, der er direktør i Danske Rederier.


Netop fleksibiliteten fremhæves på tværs af uddannelser, når man ser på fremtidens arbejdsmarked. Det forklarede administrerende direktør i Tænketanken DEA, Stine Vrang Elias, ved onsdagens workshop ’Fremtidens Kompetencer’.


- Når vores verden hele tiden forandres, så udfordrer det også den måde, vi skal uddanne os, og hvordan uddannelserne er skruet sammen. Det kræver en større fleksibilitet i fremtidens uddannelser og fremtidens arbejdsmarked. Det bekymrer mig, at vi læner os tilbage og siger, at vi har haft et godt uddannelsessystem, der leverer godt til det arbejdsmarked, vi kender i dag, og så kører videre med det i stedet for at se længere frem, siger Stine Vrang Elias.


Danske Rederier havde arrangeret workshoppen for at sætte fokus på, hvad rederierne efterspørger i fremtiden. Der var delte meninger om, hvordan virkeligheden ser ud for bemandingen i 2033. Dog var der enighed om, at der vil være behov for videreuddannelse af kompetencer i fremtiden, særligt via e-læring.


- Selv om der også i 2033 spores en vilje blandt rederierne til at investere i og bekoste almindelig efteruddannelse og opkvalificerende specialkurser, er løbende on-the-job training suppleret med e-læring stadig den mest foretrukne måde at opbygge kompetencer på, siger Anne Windfeldt Trolle.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Havneselskab med tre havne holdt godsomsætningen
- Finsk rederi har åbnet rute mellem Skåne og Polen
- Bornholms største havn nåede rekordomsætning og et resultat over det forventede
- Mobilkran kan løfte 144 ton og øger kapaciteten
- Dansk rederikoncern udvider sit logistiknetværk til Tyrkiet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst