Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Højesteret har dømt i sag mod Uber-chauffører

Torsdag 13. september 2018 kl: 12:21
Af: Jesper Christensen

Højesteret afsagde torsdag sin dom i fire sager, hvor fire Uber-chauffører havde fået bødestraffe på mellem 40.000 kroner og 486.500 kroner ved Landsretten. Højestrets vurdering var, at bøderne var passende. Højesteret afgjorde også, at anklageskrifterne var udformet på en måde, så de levede op til love og konventioner. Med Højestrets afgørelse kan anklagemyndigheden gå videre med sager mod omkring 1.500 personer, der er sigtet for at have udført ulovlig persontransport gennem Uber’s app - og mod Uber som selskab

Skat modtog i september 2016 oplysninger fra de hollandske skattemyndigheder om udbetalinger fra Uber B.V. i Holland til Uber-chauffører i Danmark. Disse oplysninger blev i december 2016 videregivet til Københavns Politi, der efterfølgende rejste tiltale mod fire personer for overtrædelse af taxilovgivningen og færdselsloven. 


Ved Landsrettens dom blev de tiltalte fundet skyldige efter anklageskrifterne, dog således at en af de tiltalte, der var tiltalt for at have udført 5.428 taxikørsler, blev dømt for at have udført 5.427 taxikørsler.


Højesteret fastslog, at anklageskrifterne var udformet på en måde, der levede op til præciseringskravet i Retsplejeloven og til de krav, der stilles efter artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.


Højesteret fastslog endvidere, at det ikke udgjorde en fejl, at Landsretten havde tilladt dokumentation af politirapporter med de tiltaltes forklaringer om forholdene.


De overtrædelser af taxilovgivningen og færdselsloven, som de tiltalte var dømt for, måtte anses for en række ensartede og kontinuerlige handlinger med en sådan indre sammenhæng, at de udgjorde en fortsat forbrydelse, og Højesteret fastslog derfor, at der på tidspunktet for sigtelserne ikke var indtrådt forældelse af strafansvaret.


Højesteret udtalte endvidere, at det var berettiget, at de oplysninger, som Skat modtog fra de hollandske skattemyndigheder, indgik i straffesagen mod de tiltalte.


Ved strafudmålingen havde Landsretten lagt vægt på karakteren af de begåede forhold, og at der var tale om et betydeligt antal kørsler til samtidig pådømmelse. Landsretten havde under disse omstændigheder fastsat bøderne med udgangspunkt i de af Uber udbetalte beløb. Højesteret fastslog - henset til, at anklagemyndigheden ikke havde nedlagt påstande om konfiskation - at bøderne under de anførte omstændigheder var fastsat med udgangspunkt i de udbetalte beløb.


Højesteret nåede således til samme resultat som Landsretten.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst