Klik venligst

  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Lastbilkaravanen besøgte over 125 skoleklasser

Tirsdag 11. september 2018 kl: 15:28
Share  


Af: Redaktionen

Transportorganisationen ITD’s trafiksikkerhedskampagne ”Lastbilkaravanen” kørte i sidste uge rundt til en række skoler landet over for at lære elever i 0.-2. klasse, hvordan de undgår at komme i karambolage med lastbiler, og hvorfor lastbilerne kører på vejene. 30 vognmandsvirksomheder stillede op med 40 lastbiler og chauffører, så over 125 klasser kunne møde karavanen

Lastbilkaravanen besøgte over 125 skoleklasser
- ITD har lavet Lastbilkaravanen til elever i 0.-2. klasse, fordi vi har et socialt ansvar. Vi håber på, at eleverne taler med deres forældre og søskende om kampagnen, så de også bliver en del af kampagnens målgruppe. Vi kan se på statistikkerne, at fokus på emnet er med til at redde liv, siger Malene Vitus, der er projektleder på Lastbilkaravanen, som i år besøgte skoler i Frederikshavn, Varde, Haderslev, Nyborg og København.


Når Lastbilkaravanen kommer til en by, bliver parkeringspladsen fyldt med cirka 10 lastbiler fra lokale vognmandsvirksomheder, hvor Magda, som er hovedpersonen i undervisningsuniverset til kampagnen, synger med band og lærer eleverne, hvad lastbilerne kører med,- og at de skal holde sig væk fra den kritiske zone, der er ved højre forhjul - eller helt blive bag ved lastbilen.


- Selvom det er et alvorligt emne, så håber vi på, at vi gennem leg, dans og dialog kan give eleverne gode vaner fra starten af, så de bliver gode trafikambassadører. Vi håber på, at de kan huske nogle af de rim, som Magda lærer dem for eksempel ”Bliv væk fra det dæk, hvis dine knogler ikke skal sige knæk”, når de er ude i trafikken. Vi håber også på, at de vil tænke over, at computere, remulade og slik ikke kommer af sig selv på hylderne, men først bliver fragtet på ladet af en lastbil, siger Malene Vitus.
 

Det er sjette år i træk, at Lastbilkaravanen har kørt. Og igen i år har kampagnen med ITD’s ord været en “kæmpe succes”.
 

- Succes kommer ikke af sig selv. Derfor vil vi gerne takke alle vores dygtige medlemmer, som har stillet både lastbiler og chauffører til rådighed. Uden dem var det ikke muligt. Det er dejligt at lave så stor en kampagne og mærke, at medlemmerne bakker op om den og tager ejerskab. De synes også, det er en vigtig kampagne. Og de glæder sig til næste gang, hvor Lastbilkaravanen skal ud at køre igen, siger Malene Vitus.
 

Studerende fra Aalborg Universitet besøgte Lastbilkaravanen
Studerende fra Aalborg Universitet besøgte også Lastbilkaravanen. Her prøvede de VR-briller og fik lov til at være chauffører for en stund og oplevede, hvordan det er at sidde bag rattet.
 

Som et nyt forsøg var der to åbne arrangementer i Varde og København, hvor offentligheden kunne komme og opleve det samme, som eleverne tidligere på dagen havde oplevet - dog med hoppeborge, gratis milkshakes og balloner til de mindste - og cafe latte og snacks til de større. Der til kom en koncert med Magda og Lærke fra BaseBoys fra DR Ultra og MGP-vinder 2016, hvor de sammen satte fokus på trafiksikkerhed.
 

Liste over vognmandsvirksomheder, der deltog i Lastbilkaravanen 2018:
  • Alex Andersen, Ølund A/S
  • Anker Christensen A/S
  • Asger Sørensen, Varde A/S
  • B.T.B. Olie A/S
  • Billum Vognmandsforretning ApS
  • Bn Transport A/S
  • Brians Renovation ApS
  • Bruun & Nielsen A/S
  • Comet-Transport ApS
  • DSV Road A/S
  • Dansk Transport Kompagni A/S
  • Erik Jørgensen Eftf. A/S
  • Eurobulk Logistics A/S
  • Haderslev Slamsugerservice A/S
  • Hans Juel Jensen ApS
  • Henrik Skov Christensen A/S
  • J.O. Rasmussen & Co. A/S
  • Johannesen Kran & Maskintransport ApS
  • Poul Schou A/S
  • Poul Pedersen & Søn ApS
  • Rudbeck Transport ApS
  • Skagen Cementstøberi A/S
  • Snave Vognmandsforretning ApS
  • Stokholm Transport A/S
  • Team Relocations ApS
  • Transportdanmark A/S
  • Vognmand Hans Skov Christensen
  • Vognmand Ernst Jacobsen A/S
  • Vendelbo Spedition A/S
  • Viking Assistance
 
Lastbilkaravanen er støttet af FDE Fonden




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- ITD har stævnet EU-Kommissionen i spørgsmålet om statsstøtte til PostNord
- Transportfirma fra Sverige fejrer fremgangsrigt første år i Danmark
- Hollandsk hybrid kan køre op til 50 km på ren el
- Plug-in hybrid-lastbil kan køre op til 10 kilomete rpå strøm
- Ekspres-koncern justerer sine priser
- Dansk transportkoncern får ny partner på det tyrkiske marked
- Årets varebil blev enten den ene, den anden eller den tredje
- Sortimo præsenterer digitalt univers ved messe for erhvervsbiler
- Benzin og diesel bliver mærket
- Polsk chauffør blev idømt fængselsstraf og udvisning
- Hver femte dansker vil forbyde mobiltelefonen i trafikken
- 80-årig kvinde cyklede ind i en skraldebil - og er efterfølgende død

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst