Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Danmark underskriver erklæring om at styrke grøn transport

Tirsdag 11. september 2018 kl: 15:17
Af: Redaktionen

VLAK-Regeringen har tilsluttet sig en international erklæring, der skal styrke udviklingen inden for grøn transport og samtidig sætte skub i udbredelsen af køretøjer, der ikke belaster miljøet med CO2, hvor de opererer


CO2-udledningen fra transportsektoren er - ikke blot i Danmark - men også på verdensplan en af de største udfordringer i forhold til klimaforandringerne. Ifølge tal fra OECD ventes udledningerne fra transport frem mod 2050 at stige med op mod 60 procent på verdensplan. En udvikling, der ikke ser ud til at vende uden politiske tiltag.


Derfor har Danmark sammen en række lande tirsdag tilsluttet sig en erklæring, der skal styrke det politiske fokus på CO2-reduktionen inden for transport. Blandet andet vil landene accelerere omstillingen til grøn transport, arbejde for at få grønnere offentlig transport, udbygge med en intelligent infrastruktur, fremme en bæredygtig, cirkulær økonomi og øge luftkvaliteten i byerne.


- Med Birmingham-erklæringen får vi sendt endnu et vigtigt signal til bilindustrien om, at tiden for benzin- og dieselbiler for alvor er ved at rinde ud. Vi har allerede sammen med andre lande markeret os skarpt i EU for et ambitiøst reduktionsmål for nye biler i 2030 på mindst 40 procent. Og inden længe kommer regeringen med vores klimaudspil, hvor omstillingen til grøn transport vil være i fokus, siger energi- forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).


Erklæringen blev underskrevet i den engelske by Birmingham. De øvrige medunderskrivere er Storbritannien, Frankrig, Indonesien, Italien, Portugal, Australien, Barbados, Holland, Hviderusland og De Forenede Arabiske Emirater.
 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Kommentarer til artiklen:
biogas
Man hører ikke noget om biogas i DK ,derimod er der en rivende udvikling i Nl.B. F.E.og I. men det er jo ikke så sært når gas koster ca.13 kr. pr. kg. og i de fleste amdre lande koster det ca. 1 Euro
John Knudsen
Hasselvænget 8
6731 Tjæreborg
12-09-2018 16:31:13


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst