Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dansk rederikoncern investerer i at overholde kommende miljøregler i Middelhavet

Tirsdag 11. september 2018 kl: 15:11
Af: Redaktionen

Rederikoncernen DFDS vil i løbet af det kommende år investere 300 millioner kroner i installation af scrubbere på 12 fragtfærger, der er indsat på ruter i Middelhavet mellem Tyrkiet, Italien, Grækenland og Frankrig

Investeringen skal sikre, at skibene overholder de nye globale regler, som fra 2020 tager sigte på at reducere svovlemissioner ved at begrænse svovlindholdet i brændselsolie til skibe til 0,5 procent eller på andre måder, såsom scrubbere, der har mindst en tilsvarende miljøeffekt. 


Beslutningen er baseret på scrubberstrategien anvendt i 2015 ved overgangen til grænsen på 0,1 procent svovlindhold for DFDS' færgeruter i Nordeuropa. Denne strategi har vist sig at være en succes både fra et miljømæssigt, operationelt og forretningsmæssigt synspunkt. 


- Vi er glade for allerede nu at starte forberedelserne til den nye grænse for svovlindhold i emissioner i Middelhavet. Det vil medføre miljømæssige fordele for alle. DFDS' omfattende erfaring med indkøb, installation og drift af scrubbersystemer giver os mulighed for at opnå såvel operationelle som økonomiske synergier, siger Niels Smedegaard, der er administrerende direktør og koncernchef i DFDS.


I overensstemmelse med DFDS' CSR-politik og for at overholde IMO's (International Maritime Organisation) kommende forordning har DFDS valgt hybridscrubber som den optimale løsning for flåden i Middelhavet. Brug af scrubbere vil være til gavn for såvel miljø som sundhed, især for mennesker, der bor tæt på havne og kystlinjer. 


De 12 scrubbere leveres af ME Production, der er en dansk udvikler og producent af tilpassede emissionsreduktionssystemer til marine applikationer, som DFDS har samarbejdet med tidligere.





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst