Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Skibet er bygget i Tyrkiet og opererer i Nordsøen

Fredag 7. september 2018 kl: 14:29
Share  


Af: Redaktionen

Rederiet Esvagt’s nye skib »Esvagt Innovator« er blevet døbt. Den traditionelle dåb med champagne blev gennemført torsdag 23. august af Stina Frederiksen, der er gift med Hess Danmarks Operations Manager René Frederiksen


Skibet er bygget i Tyrkiet og opererer i Nordsøen
Besætningen foran det topmoderne skib »Esvagt Innovator« (Foto: Esvagt)
Det nye specialskib skal fortsætte og udbygge det tætte samarbejde, som Esvagt og Hess har haft på Syd Arne-feltet i gennem 19 år.


- I snart tyve år har Hess og Esvagt arbejdet sammen i Syd Arne-feltet, siger rederiets konstituerede administrende direktør Kristian Ole Jakobsen. 


- Nu fastslår vi det fortsatte stærke partnerskab med navngivningen af ’Esvagt Innovator’. ’Esvagt Innovator’ er den seneste byggesten i det lange, betroede partnerskab, og vi vil sørge for, at Hess får den sikkerhed og støtte, som er nødvendig i Syd Arne-feltet, siger han videre.


René Frederiksen, der er Operations Manager for Hess Danmark, sagde ved dåben, at skibet vil sætte en helt ny barre for, hvad et skib kan, hvilket er væsentligt i støtten til Hess’ fokus på at levere sikre, pålidelige løsninger.


- Hess operer i Syd Arne-feltet i den danske sektor i Nordsøen, og har produceret olie og gas siden 1999. Vores Syd Arne-aktiv er et af de største producenter i Danmark og overholder stramme operationelle standarder, siger René Frederiksen.


Den obligatoriske champagnedåb er tæt på at være det eneste traditionelle på det nye skib. Som navnet antyder er ‘Esvagt Innovator’ et specialdesignet multirole skib, som kan håndtere mange forskellige og komplekse opgaver.


- Vi har nu et skib, som kan løse rigtig mange af de opgaver, vi har, siger René Frederiksen og fortsætter:


- Faktisk kunne vi tidligere have brug for at tilkalde helt op til syv forskellige skibe for at løse de varierende typer af opgaver. Nu har Esvagt samlet alle syv funktioner i ét skib. Det er effektivt og innovativt og en meget stor gevinst for vores effektivitet, og bygger samtidig videre på kerneopgaven og den sikkerhedsperformance, som er helt central.


Skibet er 82-meter langt og fyldt med innovative løsninger. Udover opgaver med stand by, forsyning og opkobling til tankskibe, som Esvagt har håndteret hidtil med »Esvagt Connector«, vil man med »Esvagt Innovator« tillige kunne håndtere andre serviceopgaver, herunder vedligehold og inspektion af olieeksportsystemet.


Skubbet grænserne
Det har været både hårdt arbejde og en udfordring at få så mange egenskaber på samme dæk, og Esvagts konstituerede administrerende direktør Kristian Ole Jakobsen er stolt af resultatet.


- Både vi i ESVAGT og designerne fra Havyard har været grundigt udfordret på, hvad der er operationelt og teknisk muligt. Ønskerne til de forskellige funktioner har krævet innovative løsninger, men vi har sammen og i tæt dialog med kunden formået at skubbe grænsen for, hvad der er muligt at implementere i et skib. Det viser, at krævende kunder er en af de bedste drivkræfter, når der skal udvikles nye innovative løsninger, siger Kristian Ole Jakobsen.


»Esvagt Innovator« er gået i arbejde i Syd Arne-feltet.


Fakta om »Esvagt Innovator«
  • Det 82-meter lange MRV »Esvagt Innovator« er nybygget fra Cemre Shipyard i Tyrkiet
  • Skibet er særdeles avanceret og specialdesignet til de opgaver, der skal udføres. Der er påmonteret en A-ramme, der muliggør slangehåndtering af særligt følsomt udstyr. Der er kraner på begge rælinger; DP2; ROV-hangar og dedikeret ROV kontrolrum og et meget innovativt paravaneoliespildsberedskab
  • Skibet er desuden forberedt til gangway-system, så man kan overføre teknikere enten via båd eller walk-to-work, og med 18 dobbeltkamre og aktiv rulletank er der både gode faciliteter og godt arbejdsmiljø til de serviceteknikere, der måtte være med ombord

Om Esvagt
  • Esvagt har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både olie & gas samt offshore vindindustrien
  • Esvagt har base i Esbjerg. Flåden består af over 40 offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore






Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Bekendtgørelse om havneforordningen er sendt i høring
- Færgerederier er tilfredse med dom over statsstøtten til Femern-forbindelsen
- EU-Domstolen har giver rederier ret i klage over støtte til Femern-forbindelsen
- Skibsfartens svovlsyndere bliver offentliggjort
- Østhavnen i Aalborg får ny beboer
- Fire firmaer/konsortier er blevet udtaget til at byde på havnearbejde
- Transportkoncern flytter aktiviteter til Aalborg Havn og udvider
- Forum om plastforurening i havene er sat i søen
- Havn i Østjylland får ny sværgodsrampe
- Vindmøller på Aarhus Havn er en mulighed
- Alle Stena Lines nybyggerier til Det Irske Hav er i gang
- Danske Rederier får ny EU-sekretariatschef

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst