Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

El-busser kører ind i Hovedstaden i slutningen af næste år

Mandag 3. september 2018 kl: 10:53
Af: Redaktionen

Fra december 2019 vil busserne på linje 2A og en ny linje 18 køre på el. Det er resultatet af et udbud, som Movia netop har gennemført for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Movia peger på, at el-busser støjer væsentligt mindre end dieseldrevne busser, og at der ikke er lokal udledning af eksempelvis CO2, NOx og partikler, når de kører i gaderne

Samlet vil 41 el-busser på den nye linje 2A og en ny linje 18 forbinde Tingbjerg med Refshaleøen og Emdrup Torv med Lergravsparken Station. 


I København er overborgmester Frank Jensen (S) glad for de nye el-buslinier, der er i tråd med kommunens beslutning om at udskifte alle byens busser med el-busser senest i 2030. Står det til overborgmesteren, skal udskiftningen ske allerede i 2025.


- I København arbejder vi benhårdt på at få udskiftet alle de nuværende busser med grønne alternativer hurtigst muligt - så københavnerne kan trække vejret dybt og frit uden at skulle bekymre sig om helbredet, siger Københavns overborgmester Frank Jensen (S).


- På Frederiksberg glæder vi os over, at samarbejdet med Københavns Kommune og Movia har resulteret i, at der nu kommer til at køre elbusser på to buslinjer. Udover en CO2-reduktionen på 20 procent i busdriften på Frederiksberg kan vi alle se frem til en betydelig støjreduktion i byrummet, siger Frederiksbergs borgmester Jørgen Glenthøj (K).


Movia er sammen med kommuner og regioner i gang med en stor omstilling af busdriften til grønne drivmidler. Her er el-busser en interessant teknologi - også for operatørerne.


- Med udbuddet har Movia nu kontrakter med tre forskellige operatører om drift af elbusser, og vi er meget glade for, at flere busoperatører er kommet med på den grønne klimadagsorden. Skiftet fra diesel til el er en stor omstilling for den enkelte operatør, og her yder branchen en stor indsats i disse år. At få den nye teknologi til at blive til god, sikker service er en meget stor opgave for operatørerne og deres medarbejdere, siger Movia’s administrerende direktør Dorthe Nøhr Pedersen.


Udbuddet af linie 2A blev vundet af Arriva, mens linie 18 blev vundet af Anchersen. El-busserne, der skal køre på linie 2A, vil blive ladt op gennem ladeinfrastruktur i byrummet, mens el-busserne på linie 18 vil blive ladt op i garageanlægget. 

 
Fakta - miljøegenskaber ved elbusteknologi:
  • El-busser er tre-fire gange mere energieffektive end almindelige busser. En ny dieselbus anvender tre-fire gange mere energi til fremdrift end en el-bus
  • El-busser støjer væsentligt mindre end dieselbusser - især når de sætter i gang
  • El-busserne kører 100 pprocent på elektricitet. Når udetemperaturen kommer under fem grader, anvender busserne syntetisk biodiesel (HVO) til opvarmning af bussen. Det skyldes, at opvarmning af en el-bus, når udetemperaturen kommer under fem grader, kræver rigtig meget el og dermed lægger beslag på en stor del af batterikapaciteten.
 
Fakta om de to linier i Hovedstaden:
  • Linie 2A omlægges på Amager og linie 18 bliver en ny linje, som etableres i sommeren 2019, når Metrocityringen åbner
  • Der har de seneste to år kørt to el-busser blandt almindelige busser på linje 3A for at teste elbusteknologien. De to nye buslinjer bliver de første ”rene” el-buslinjer i hovedstaden
  • Omlægningen af de to buslinjer fra diesel til el betyder, at busserne i den kollektive transport i København udleder 18,8 procent mindre CO2 og 10,4 procent mindre NOx. Tilsvarende udleder busserne i den kollektive trafik i Frederiksberg Kommune 22,9 procent mindre CO2 og 22 procent mindre NOx. Reduktionen i udledningen er set i forhold til Movias miljøregnskab for 2017

  • Københavns Kommune besluttede med Budget 17, at alle byens busser fremover skal udbydes som elbusser eller busser med tilsvarende miljø- og støjegenskaber. Kommunen har samtidig et mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Med de to nye buslinjer vil 15 procent af busdriften i Københavns Kommune være omlagt til elbusser i slutningen af 2019
  • Frederiksberg Kommune har et mål om, at være CO2-neutrale i 2035 og fossilfri i 2050. Ydermere har Frederiksberg Kommune besluttet, at fremtidige udbud af busdrift skal være med krav om emissionsfri drift
  • Movia modtager støtte fra EU’s ELENA facilitet under Horizon 2020 programmet til at forberede omstilling af busser og havnebusser til eldrift
  • Sammen med kommuner og regioner på Sjælland har Movia en målsætning om fossilfri busdrift i 2030. I 2030 skal bustrafikkens udledning af NOx og partikler desuden være reduceret med henholdsvis 97 procent og 92 procent i forhold til 2008-niveau. 

 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst