Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Politi fandt 1.200 kilo hash i en lastbil med frugt på ladet

Onsdag 15. august 2018 kl: 07:48
Af: Redaktionen

Torsdag 26. juli standsede politiet en spansk lastbil på en vej i Odense. Og det var ikke kun meloner og æbler, politiet fandt på ladet. Mellem frugterne bag i lastbilen gemt mellem frugterne fandt politiet også i alt 1.200 kilo hash

Betjente fra Særlig Efterforskning Vest, der arbejder med organiseret kriminalitet i Vestdanmark, lå på lur, da lastbilen kom til Fyn med den særprægede last. I forbindelse med sagen har politiet anholdt to mænd fra Spanien og en rumænsk kvinde. De har siden siddet varetægtsfængslet.


Tirsdag anholdt Særlig Efterforskning Vest en 56-årig mand fra Sjælland i en udløber af samme sag. Han fremstilles onsdag formiddag i grundlovsforhør i Retten i Aarhus, sigtet for at have indsmuglet 1.600 kilo hash fra Spanien til Danmark tilbage i februar. Halvdelen af den indsmuglede hash beslaglagde politiet senere på en adresse i Arden i Himmerland.


Smugleriet er ifølge sigtelsen sket i samarbejde med de to spaniere, der nu både er sigtet for episoden på Fyn og for indsmuglingen af de 1.600 kilo hash i februar.


Anholdelsen af den 56-årige mand tirsdag skete efter, at Særlig Efterforskning Vest med assistance fra Særlig Efterforskning Øst, i en koordineret aktion ransagede en række huse i Nordjylland, på Fyn og på Midt- og Vestsjælland. I forbindelse med ransagningerne blev der beslaglagt 10 kg skunk, 7,5 kilo hash og 260.000 kroner i kontanter.


- Aktionen i går er et led i efterforskningen af en større narkosag, hvor der er smuglet store mængder hash til landet, som skulle sælges på gaden. Vi fortsætter efterforskningen og udelukker ikke yderligere anholdelser i sagen, siger leder af Særlig Efterforskning Vest, politiinspektør Brian Olsen.


Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre til grundlovsforhøret, og Særlig Efterforskning Vest ønsker derfor ikke at oplyse yderligere i sagen.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Tysk-italiensk joint venture har fået ok fra konkurrencemyndighederne

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst