Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Festen blev afbrudt mindre smukt for en række busser

Torsdag 9. august 2018 kl: 15:14
Af: Redaktionen

Onsdag - og igen torsdag - kontrollerede politifolk fra Tungvogncenter Syd en række busser, der var sat ind for at køre gæster til og fra Smukfest i Skanderborg. Onsdag blev 18 busser kontrolleret, hvoraf politiet fandt fejl på 11 - blandt andet nedslidte dæk og dårligt fungerende bremser. Torsdag sendte politiet fem ud af fem kontrollerede busser til syn

Onsdagens 11 fejlbehæftede busser blev sendt en tur i synshallen. Det betød busmangel ved Smukfest onsdag, så et par tusinde gæster blev forsinkede. 


En af busoperatørerne - PP Busser fra Aarhus - udtaler, at selskabet har gjort alt, hvad de kunne for at busserne var i forsvarlig stand og lovlige at køre med. Maja Petersen, der er økonomiansvarlig hos PP Busser siger ifølge ritzua, at det er forholdene med skidt og støv på vejene ved Smukfest, der har gjort, at busserne dumper.


- Vi har faktisk haft en kasseret bus til bremsetest, hvor den er blevet godkendt, siger Maja Petersen.


Hun peger også på, at alle busserne, som selskabet har sat ind, er er blevet godkendt ved det årlige syn.


Torsdag var politifolk fra Tungvogncenter Syd endnu en gang på pladsen ved Smukfest i Skanderborg for at tjekke shuttle-busserne.


Her blev fem ud af fem kontrollerede busser torsdag formiddag sendt en tur i synshallen. En af busserne fik afmonteret nummerpladerne, da den også dumpede ved kontrollen onsdag.


De mange fejlbehæftede busser har fået formanden for 3F’s Transportgruppe, Jan Villadsen, til at sige, at der må være noget galt hos synshallerne, når politiet kan finde fejl på så mange kontrollerede busser.


Hos brancheorganisationen Danske Busvognmænd peger direktør Michael Nielsen på, at han langt fra er tilfreds med, at politiet kan finde så mange busser med fejl.


- Som brancheforening har vi gjort rigtig meget det seneste år for at sikre, at vores medlemmer forstår, at de har et ansvar i forhold til, at busserne skal være i orden og ikke kun, når de skal i kontrol, men i det hele taget, siger Michel Nielsen til TV 2.


Tidligere på sommeren kunne politiet i Nordjylland konstatere, at der ikke var noget at komme efter i forhold til de busser, som Jørns Busrejser i Brønderslev havde sat ind for at køre unge fodboldspillere med mere under fodboldstævnet Dana Cup i Hjørring. 
Forud for årets Dana Cup havde Jørns Busrejser sat ekstra fokus på bussernes stand for at undgå at komme i en situation, hvor politiet sendte busserne ti syn i stedet for ud at køre med fodboldspillere.


Sidste år afdækkede en politikontrol en række fejl og mangler ved de busser, som det nu konkursramte selskab, Hjørring Citybus, havde sat ind.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Aarhus Letbane fejrer fem år med den fulde strækning
- Bilhandler er endt i skifteretten
- Region Syddanmark stopper med at købe nye benzin- og dieselbiler ved udgangen af året
- Tysk koncern skal opgradere S-banen til førerløs togdrift
- To virksomheder kan byde på støttesystemer
- Flere vælger at rejse med bus, tog og letbane i Region Midt
- Nordjyske busser og tog kørte med flere passagerer
- Lokal togoperatør justerer køreplaner og togenes længde
- Forhandler af store og små køretøjer er tilfreds med 2023-resultatet
- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst