Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Kapitalfond sælger shipping-virksomhed til havneselskab

Tirsdag 7. august 2018 kl: 07:57
Af: Redaktionen

Shipping-virksomheden Unifeeder skifter ejer. Den nuværende ejer, Nordic Capital Fund VIII, har indgået en aftale om salg af Unifeeder Gruppen, der er den største paneuropæiske feederoperatør og med en shortsea-operatørforretning i vækst, til DP World i Dubai for 660 millioner euro


Unifeeder har i løbet af Nordic Capitals femårige ejerperiode udviklet sig til Europas største og bedst forbundne feeder-operatør med et voksende shortsea-netværk. Selskabet er aktivt på såvel dybhavs-containerterminalmarkedet som på det europæiske containerfragtmarked og tilbyder dør-til-dør containertransport til industrien.


Unifeeder blev grundlagt i 1977. Selskabet har hovedkontor i Aarhus og beskæftiger ca. 400 medarbejdere i 25 lande. Virksomheden er bredt anerkendt som førende inden for kompleks transportlogistik og leverer effektive og bæredygtige transportløsninger, som forenkler opgaven med at vælge og styre forsyningskæder.  


Nordic Capital overtog Unifeeder i 2013 og har siden støttet virksomhedens vækst, organisk, ved opkøb og gennem udvikling. Det er blandt andet blevet styrket ved regional omstrukturering, lancering af et nyt shared service center og markante driftsmæssige forbedringer. 


Unifeeder har i løbet af de fem år vundet markedsandele med afsæt i et forbedret og udbygget serviceudbud, som har sikret øget volumen i de kommercielle feeder-markeder samt vedvarende høj vækst i shortsea-forretningen. Unifeeders netværk omfatter i dag over 100 havne i Nord- og Vesteuropa, Middelhavsområdet inklusiv Nordafrika og Mellemøsten samt Sortehavet.  


- Unifeeder har i de senere år i væsentlig grad udvidet sit netværk, serviceudbud og produktlanceringsstrategi. Virksomheden er i dag klart markedsførende inden for en række områder og står stærkere end nogensinde. Det er et virkeligt godt eksempel på, hvordan Nordic Capital bruger sin Operational Excellence-tilgang til at styrke og opbygge virksomheder og gøre dem attraktive for fremtidige købere, siger Lars Terney, Partner i Nordic Capital Funds rådgivervirksomhed.


- Når DP World anerkender det stærke vækstpotentiale, der fortsat er i virksomheden, er det en stor tilfredsstillelse for os. Hos Nordic Capital vil vi gerne anerkende det fremragende samarbejde, vi har haft med ledelsen og bestyrelsen, som har gjort udviklingen i Unifeeder til en så tydelig succes. Den rejse kan nu fortsætte med DP World som ny stærk ejer, siger han videre.


Jesper Kristensen, der er administrerende direktør i Unifeeder, fremhæver, at Unifeeder under Nordic Capitals ejerskab er vokset til at være den største uafhængige paneuropæiske feederoperatør med en shortsea-operatørforretning i vækst med branchens stærkeste netværk. 


- Nordic Capital har spillet en central rolle med sin støtte til virksomheden i denne proces og har udvist ægte samarbejdsånd, siger Jesper Kristensen.


Hos DP World siger sultan Ahmed Bin Sulayem, der er bestyrelsesformand og administrerende direktør for DP World, at han er meget glad for at kunne byde Unifeeder-brandet velkommen i DP World-familien. 


- Det passer ind i vores strategi om at vækste i komplementære sektorer, styrke vores produktudbud samt påtage os en mere omfattende rolle som handelsfacilatator inden for den globale supply chain. Indsættelsen af stadig flere ULCC-skibe har skabt et væsentligt behov hos vores kunder for transportforbindelser af høj kvalitet fra hub-terminaler, og Unifeeder er en brancheførende logistikvirksomhed inden for dette område og meget anerkendt i Europa. Det er vores mål at udnytte den store interne ekspertise hos Unifeeder og øge væksten på virksomhedens skalérbare platform med henblik på at skabe værdi for alle interessenter.


Salget sker er med forbehold for sædvanlige myndighedsgodkendelser.  


Om Unifeeder  
  • Unifeeder opererer ca. 60 indbefragtede skibe, som årligt transporterer ca. 3,2 millioner teu (20-fods containerenheder) og gennemfører ca. 12.000 havneanløb
  • Unifeeder blev grundlagt i 1977 og har hovedkvarter i Aarhus
  • Virksomheden har ca. 400 medarbejdere og er repræsenteret i 25 lande

Unifeeder betjener to forskellige markeder: 
  • Feeder Services transporterer containere fra de vigtige europæiske hubs til regionale havne og giver dermed de store, internationale containerrederier adgang til havne og regioner, som ellers ville ligge uden for deres rækkevidde
  • Shortsea Services tilbyder multimodal, full-load dør-til-dør transport af containeriseret last i hele Europa ved at kombinere transport til søs med tredjeparts logistikydelser på vej og/eller bane

Om DP World  
  • DP World’s aktiviteter omfatter terminalaktiviteter, maritime services, logistik og tilhørende ydelser og teknologidrevne løsninger til facilitering af handel
  • DP World har 78 aktive sø- og vejtransportterminaler, der understøttes af over 50 beslægtede virksomheder i 40 lande på seks kontinenter
  • Selskabet ønsker at spille en central rolle inden for den fremtidige udvikling af global handel samt sikre, at alle dets aktiviteter har en langsigtet positiv samfundsmæssig og økonomisk indvirkning
  • DP World har over 36.000 medarbejdere i 103 lande
  • Selskabets kerneaktivitet er containertransport, som udgør over 75 procent af omsætningen
  • DP World transporterede i 2017 70,1 millioner teu (20-fods containerenheder) på koncernbasis
  • Med DP Worlds planlagte og godkendte aktiviteter og udvidelser forventes den nuværende kapacitet på 88,2 millioner teu at vokse i takt med markedsefterspørgslen til over 100 millioner teu i 2020

Om Nordic Capital 
  • Nordic Capital er en nordisk kapitalfond med en ambition om at opbygge og styrke bæredygtige virksomheder gennem driftsmæssige forbedringer og transformerende vækst
  • Nordic Capital Funds er hjemmehørende på Jersey og rådgives af selskaber baseret i Sverige, Danmark, Finland, Norge, Tyskland and Storbritannien




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Over 4.000 gange skulle vejdirektoratet samle tabt gods op efter andre
- DM for lærlinge bliver det hidtil største
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Der er behov for styrket samarbejde
- Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati
- Fornuftig kompensation for belastende dieselafgift
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- SVM-Regeringen skruer op for støtten til grøn omstilling af tung vejtransport
- Ny pulje får flere grønne lastbiler på vejene
- Transportorganisation genvalgte bestyrelsesmedlemmer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst