Klik venligst

  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
RÅDET FOR STØRRE DÆKSIKKERHED SPØRGER:

Er præventiv tætning af dæk lovlig?

Mandag 18. juni 2018 kl: 14:24
Share  


Af: Redaktionen

Rådet for Større Dæksikkerhed kommer med facts om præventiv tætning af dæk til bus, lastbiler og påhængskøretøjer

Der hersker en del forvirring blandt aktørerne i landtransportbranchen om, hvornår det er lovligt at benytte præventiv tætning af dæk. På baggrund af Rådet for Større Dæksikkerheds seneste møde med Færdselsstyrelsen, samt på baggrund af svar fra transportminister Ole Birk Olesen til Folketingets Transportudvalg om emnet, kommer Rådet for Større Dæksikkerhed med følgende fakta:


Forbud eller ej mod præventivt tætningsmiddel
Dæk til bus, lastbil og anhængere, der kører over 40 km/t får, ændrer så snart et fremmedlegeme trænger gennem det bærende eller lufttætte lag, status fra at være ubeskadiget til at være et beskadiget dæk, uanset om lufttrykket bevares eller ej. Dækket skal herefter afmonteres, inspiceres og permanent repareres af en fagmand, så dækket føres tilbage til ”fejlfri tilstand”.


Rådet for Større Dæksikkerhed henviser til Detailforskrifter for Køretøjer, hvor følgende er anført under afsnit 8.02.001 Generelle bestemmelser:
  • Dæk, fælge og hjullejer m.v. skal være ubeskadigede.
  • Endvidere er der i Vejledning om syn af køretøjer specificeret følgende:
  • Beskadigelsen af dæk kan bestå i:
  • Brud eller skade på dækkets bærende eller lufttætte lag
  • Stik- eller snitskader
  • Revner i gummiet, der går ind til den indre opbygning i stål, nylon eller lignende
  • Lokale udbulinger, som indikerer indre fejl i dækkets opbygning

Færdselsstyrelsen og transportministeren fastslår ejers pligt
I et af flere spørgsmål fra Folketingets transportudvalg til transportministeren, er svaret på spørgsmål i relation til forskellen mellem præventiv dæktætning og permanent reparation entydig:

”Dette medfører, at ejeren af køretøjet har pligt til, efter at det præventive tætningsmiddel har virket efter formålet, at sikre, at dækket repareres permanent som efter enhver anden punktering. Det er således ikke tilladt fortsat at benytte dækket, uden at det repareres permanent og føres tilbage i fejlfri tilstand.”


Rådet for Større Dæksikkerhed er af den opfattelse, at brugeren grundigt bør vurdere fordele og ulemper ved anvendelse præventive tætningsmidler.



Rådet for Større Dæksikkerhed oplyser, at der i en ikke så fjern fremtid efter sigende vil komme krav om dæktryksovervågning (TPMS) på alle hjul, der kører på offentlig vej. Så i fremtiden vil der også være en elektronisk kontrol af dæktryk og temperatur i dækket på lastbiler og busser, og dermed får føreren en hurtig advarsel, så man undgår sivepunkteringer med efterfølgende risiko for dæksprængninger. Samtidig vil flere dæk kunne reddes med en permanent reparation og udgiften til præventive tætningsmidler kan spares, hvormed man også undgår miljøbelastningerne i forbindelse med monteringsarbejde og bortskaffelse af tætningsmidlerne.


Om Rådet for Større Dæksikkerhed:
  • Rådet for Større Dæksikkerhed blev etableret i 1991 med det formål, at udbrede og højne forbrugernes samt offentlige instansers kendskab til dæk og de dermed forbundne sikkerhedsaspekter på en almennyttig og mærkeneutral basis

  • Det er endvidere målet at udbrede kendskabet til bestemmelser og lovgivning for herigennem at medvirke til større trafiksikkerhed
  • Rådet består af repræsentanter fra FDM, Teknologisk Institut, Politiet, Dækimportørforeningen, Dæk Specialisternes Landsforening og Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- ITD har stævnet EU-Kommissionen i spørgsmålet om statsstøtte til PostNord
- Transportfirma fra Sverige fejrer fremgangsrigt første år i Danmark
- Hollandsk hybrid kan køre op til 50 km på ren el
- Plug-in hybrid-lastbil kan køre op til 10 kilomete rpå strøm
- Ekspres-koncern justerer sine priser
- Dansk transportkoncern får ny partner på det tyrkiske marked
- Årets varebil blev enten den ene, den anden eller den tredje
- Sortimo præsenterer digitalt univers ved messe for erhvervsbiler
- Benzin og diesel bliver mærket
- Polsk chauffør blev idømt fængselsstraf og udvisning
- Hver femte dansker vil forbyde mobiltelefonen i trafikken
- 80-årig kvinde cyklede ind i en skraldebil - og er efterfølgende død

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst