Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Transportorganisation giver oplysninger om PostNord-underskud videre til advokat

Fredag 15. juni 2018 kl: 12:03
Share  


Af: Redaktionen

Den dansk-svenske PostNord-koncerns datterselskab, PostNord Logistics, tabte knap 91 millioner kroner sidste år. PostNord Logistics konkurrerer med andre private og statsejede transport- og logistikvirksomheder på stykgods- og pallegods-området. Transportorganisationen ITD vil bruge PostNord Logistics’ 2017-underskud som et af argumenterne i en klage over PostNord, som ITD har sendt til EU-Kommissionen

Underskuddet har får PostNord Group AB til at melde ud, at koncernen vil tilvejebringe de nødvendige kapitalindskud for at bringe selskabet på fode igen.


- PostNord Group demonstrerer igen og igen, at de ingen kvaler har med at kaste gode penge efter dårlige. PostNord har som statsejet virksomhed intet at gøre på det private marked for styk- og pallegods. Det er i forvejen et stærkt konkurrenceudsat marked, og der er ikke plads til en underskudsgivende spiller, som holdes kunstigt i live med kapitalindskud fra deres statslige ejere, siger Carina Christensen, der er administrerende direktør i ITD.


PostNord-koncernen er især i Danmark ude i store økonomiske udfordringer skabt af en kombination af markant færre breve til omdeling og mange tjenestemandsansatte, som det er dyrt at afskedige, selvom der ikke længere er arbejde til dem. De økonomiske forhold i PostNord betød, at den danske og svenske stat blev enige om at indskyde flere penge i koncernen. Det udløste igen protester fra eksempelvis ITD, som i november sidste år indgav en officiel klage til EU-Kommissionen over den påtænkte statsstøtte fra den danske og den svenske stat. 


ITD’s klage omhandlede blandt andet overkompensation til afskedigelse af tjenestemænd i Post Danmark samt kapitaltilskud til den befordringspligtige del og til dækning af PostNords løbende underskud.


EU-Kommissionen afgjorde fornylig den del af klagen, som omhandlede kompensation for postbefordringspligten. Den støtte er ifølge EU-Kommissionens afgørelse forenelig med EU’s statsstøtteregler. 


EU-Kommissionen har endnu ikke afgjort den del af ITD’s klage, der omhandler, hvorvidt øvrige kapitaloverførsler er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Sagen kører fortsat hos EU-Kommissionen.


- EU-Kommissionen arbejder stadig videre med den del af vores klage, som vedrører statsstøtte i form af kapitaltilskud. Vi vil nu bringe de nye oplysninger om planlagte kapitalindskud i datterselskabet, PostNord Logistics, til vores advokat på sagen i Bruxelles og herefter vurdere, om disse oplysninger skal bringes videre til EU-Kommissionen. Sagen har stor prioritet for ITD, og vi vil gå langt for at skærme vores medlemmer i det private transport- og logistikerhverv mod unfair offentlig konkurrence, siger Carina Christensen.




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sekretariatschef går på pension
- Lastbilchauffør hævde et koben og slog bilist
- Transportkoncern er klar til vækst og opkøb
- DSV vil give mere for aktierne i konkurrent
- Panalpina er i dialog med konkurrent om samarbejde
- Chauffører kan få kursus i suge- og spuleteknik
- Burgerkæde i Sveriges hovedstad får varerne leveret med hybridlastbil
- Aerodynamisk design bliver fremskyndet
- EU’s formandskab og EU-Parlamentet vil fremme renere køretøjer
- EU har fået en ny arbejdsmarkedsmyndighed
- Tysk vognmandsorganisation kræver hjemtur hver fjerde uge
- Stor europæisk transportvirksomhed tester i gas-lastbiler

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst