Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Vognmandsorganisation skriver til Konkurrencestyrelsen om forholdene i PostNord Logistics

Fredag 15. juni 2018 kl: 11:38
Af: Redaktionen

PostNord Logistics A/S havde et underskud på knap 100 millioner kroner i regnskabsåret 2017. Det har rystet mange private vognmænd. Derfor har vognmandsorgansationen DTL henvendt sig til Konkurrencestyrelsen om at kigge på forholdene i selskabet, der er ejet af den danske og svensk stat i fællesskab

- Vi er ret forundrede over, at det regnskab, som PostNord Logistics A/S kunne udvise i sidste uge, udviser et tab på hele 90,9 millioner kroner og en negativ egenkapital på 2 millioner kroner, siger DTL’s administrerende direktør Erik Østergaard, der fortætter:


- Det her berører i høj grad konkurrencen i stykgodsmarkedet, der i forvejen er presset i bund. Vi har gentagne gange over de seneste år hørt om prisdumping fra PostNord Logistics side i markedet for godsdistribution i konkurrence med en række private aktører i Danmark - for eksempel Danske Fragtmænd, og det underbygges netop af det meget store underskud i 2017.


DTL’s direktør henviser til, at den nyligt udsendte konjunkturundersøgelse fra DTL viser, at resultatet pr. beskæftiget for netop delbranchen ”blandet palleteret stykgods inklusiv Fragtmandslignende kørsel” ligger dårligst sammenlignet med andre delbrancher i transporterhvervet. Ovenikøbet er stykgodsdelen faldet væsentligt fra 2016 til 2017, så området er i forvejen et område, hvor det har været særdeles svært at tjene penge.  


Overførsler holder liv i PostNord
- Vi finder det stærkt betænkeligt, at PostNord Logistics, der nu har haft underskud i fire ud af de seneste fem år, fortsat kan operere på markedet. Endnu mere betænkeligt bliver det, at PostNord AB, som ejer PostNord Logistics, og som via finansielle overførsler holder PostNord Logistics i live, for nyligt fik godkendt en anseelig statsstøtte til omstrukturering herunder afvikling af tjenestemandsansatte, siger Erik Østergaard.


DTL har bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at foretage en ”vurdering af de konkurrenceretlige forhold omkring PostNord Logistics’ fortsatte ageren i markedet”. Ønsket begrundes med vedvarende rygter om urealistiske tilbud og prisdumping samt dokumenterede løbende, store underskud, samtidig med, at moderselskabet, der modtager statsstøtte, med fortsatte kapitaltilskud sikrer virksomhedens fortsatte drift.


Interesserede kan se DTL’s henvendelse til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen her:





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst