Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
DTL OM AFSTEMNING I EU-PARLAMENTET:

- Det er en meget klog beslutning

Fredag 15. juni 2018 kl: 11:23
Af: Jesper Christensen

Et flertal i EU-Parlamentet afviste, som vi her på transportnyhederne.dk kunne fortælle torsdag, en rapport fra parlamentets transportudvalg (TRAN) og krævede dermed fornyede drøftelser og afstemning ved en senere samling. Flertallet i EU-Parlamentet afviste, at international transport skal undtages fra EU’s udstationeringsregler


Medlemmerne af EU-Parlamentet afviste at forholde sig endeligt til TRAN-udvalgets rapporter om udstationering, køre- og hviletid, postkasseselskaber samt cabotage. En fuld debat samt afstemning kommer dermed til EU Parlamentets samling senere på året - måske allerede i juli.


- Den store knast har været, om international transport skal være omfattet af udstationeringsreglerne eller ej. TRAN mente nej, mens EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg mente ja. Dermed var beskæftigelsesudvalget i ”sync” med flertallet i Parlamentet. Og det er godt, siger Erik Østergaard, der er administrerende direktør i vognmandsorganisationen DTL.


Han mener, at dagens afstemning under alle omstændigheder var en sejr for en åben, demokratisk debat. 


- Resultatet fra TRAN var tydeligvis helt ude af trit med den generelle følelse i plenar-forsamlingen, siger Erik Østergaard og fortsætter:


- Det er beskæmmende, at flertallet af medlemmerne af TRAN endnu ikke har forstået, at enten må de komme op med fælles EU-regler, der fungerer, og som løser problemerne, eller de må acceptere, at medlemslandene fortsat selv vil finde nationale løsninger. Lad os håbe, der bliver rettet op på dette nu. Dermed bliver der også lagt pres på Ministerådet til at komme op med en fornuftig løsning, som kan være grundlag for et fornuftigt kompromis mellem Ministerrådet og EU-Parlamentet på et tidspunkt.


Ministre krævede beslutning skubbet
- Det er en helt rigtig beslutning - også set i lyset af, at det nuværende EU-formandskab også har været helt ude af trit med EU-Parlamentets medlemmer og helt åbenlyst ude af trit med den kreds af lande, vi kender som Road Alliance, herunder Danmark. Så det ville ikke have givet nogen som helst mening, hvis EU-Parlamentet bare havde sagt ja og amen. Det gjorde de heldigvis heller ikke, siger Erik Østergaard.


Den såkaldte Road Alliance, der består af en række vesteuropæiske transportministre, udsendte for få uger siden en fælles erklæring, hvor de i skarpe og utvetydige vendinger tog afstand fra EU-formandskabets håndtering af EU-Kommissionens udspil til mobilitetspakken. Road Alliance krævede beslutningen skubbet ind i den næste formandsperiode.


Ved torsdagens afstemning var det særligt brugen af regler for udstationering og køre- og hviletid, der var interesse om. De var blevet vedtaget i transportudvalget (TREN), men mødte voldsom kritik. Derfor vedtog et stort flertal af medlemmerne i EU-Parlamentet at lade plenar-forsamlingen have en diskussion om substansen i forslagene.


- Nu har EU-Parlamentet også sendt et klart signal om, at man ikke finder transportudvalgets forslag om nye regler for udstationering, køre- og hviletid, postkasseselskaber samt cabotage gode nok. De kræver nærmere drøftelser. Dette har transportudvalget nu taget til efterretning, fremhæver Erik Østergaard og fortsætter:


- Der er meget på spil, og hastværk, der fører til elendige løsninger, er ikke acceptabelt. Jeg vil gerne opfordre alle de danske EU-parlamentarikere til at have is i maven. For tiden er de løsninger, der ligger på bordet, ikke gode nok, hvilket EU-Parlamentet tydeligvis heller ikke mener.


Flertallet imod transportudvalgets rapporter var komfortabelt.


Her på transportnyhederne.dk kan vi konstatere, at meningerne blandt organisationerne på transportområdet er delte. Da EU-Parlamentets transportudvalgt havde vedtaget rapporterne, blev det hilst med tilfredshed fra transportorganisationen ITD.


Interesserede kan se mere her:







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst