Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

EU-forslag vil forenkle skibsrapportering

Tirsdag 22. maj 2018 kl: 14:01
Share  


Af: Redaktionen

EU-Kommissionen sigter med et nyt forslag om skibsrapportering mod at nedbringe administrative byrder for skibsfarten i Europa

EU-Kommissionen har vedtaget et forslag, som skal øge harmoniseringen af krav til skibenes myndighedsrapportering, når de anløber havne inden for EU. Tidligere på året sendte Danmark på vegne af 13 EU-lande et brev til EU-Kommissionen. Her pegede Danmark og de medunderskrivende lande på et behov for en ambitiøs tilgang på området, da det for blandt andet Danmark er mærkesag at reducere administrative byrder for skibsfarten.


EU-Kommissionens forslag går ud på: 
  • at etablere et fælles it-interface, som skibe kan vælge at rapportere gennem, uanset hvilken havn de anløber inden for EU
  • at skibe i videst muligt omfang kun skal rapportere de samme oplysninger én gang - blandt andet ved bedre datadeling landene imellem
  • at begrænse nationale særkrav til hvad der skal rapporteres

Der bliver dermed tale om en ny EU-forordning om etablering af et såkaldt European Maritime Single Window Environment, som skal erstatte det eksisterende direktiv om skibes meldepligt ved anløb af EU-havn. 


- Fra dansk side arbejder vi for en EU-harmoniseret skibsrapporteringsplatform, der kan nedbringe erhvervets administrative byrder. Det er en klar prioritet i Regeringens vækstplan for det Det Blå Danmark. Ideelt set skulle vi have ét fælleseuropæisk system, hvilket vi ikke får helt med dette forslag. Men det udgør stadig et vigtigt skridt på vejen mod opfyldelsen af denne vision, siger Andreas Nordseth, der er direktør i Søfartsstyrelsen.


Danmark har i forbindelse med EU-Kommissionens forberedelse af forslaget presset på for en revision af de eksisterende EU-regler på området med henblik på for at skabe ensartede rammer for skibes rapportering, når de sejler mellem EU-lande. 






Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Dansk rederi-koncern sælger ro/pax-færger
- Rederierne siger velkommen til den nye erhvervsminister
- VLAK-Regeringens nye erhvervsminister hedder Rasmus Jarlov
- Tysk transportkoncern udvider sine ruter med mindre forsendelser
- Rederi vil anlægge grøn havn ved den blå vandvej
- EU åbner ny ansøgningsrunde om midler til transportinfrastruktur
- Lavere færgetakster har givet ø-færgerne fremgang
- Maersk Container Industry lukker sin containerfabrik i Chile
- Rederi rykker Finland tættere på Aarhus
- Sejlskibsrace får bank som sponsor
- Ny fragtfærge skal sikre dansk rederi kapacitet til at vokse
- Rederi flytter rundt på tre færger

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst