Klik venligst

  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Arriva vinder NT’s kvalitetspris for tredje år i træk

Torsdag 17. maj 2018 kl: 16:15
Share  


Af: Redaktionen

Arriva vinder NT’s kvalitetspris for tredje år i træk

Nordjyllands Trafikselskab (NT) har offentliggjort bonusregnskabet for trafikselskabets vognmænd for 2017. Arriva udmærkede sig i bonusregnskabet og modtog 3. maj NT’s årlige kvalitetspris og en bonuscheck på 25.000 kroner

Arriva har leveret kørsel til NT i mange år, og det er tredje gang, at selskabet vinder NT’s kvalitetspris. Det er rute 90 (Hanstholm-Thisted-Nykøbing), der igen i 2017 har opnået det bedste resultat inden for serviceparametrene kundetilfredshed og brændstofforbrug, som NT’s kvalitetspris er baseret på. 


Bonusmodel skal sikre kvalitet og miljørigtighed 
For år tilbage udarbejdede NT og vognmændene i fællesskab en bonusmodel, som blev indført i trafikselskabets udbudskontrakter. Formålet var at give vognmænd og chauffører incitament til sammen at lægge en ekstra indsats for at sikre miljørigtig kørsel og øge kundetilfredsheden i de nordjyske busser. 


Helt konkret måles der i bonusmodellen på kundernes oplevelse af den service og kvalitet, som vognmændene leverer i den daglige buskørsel samt brændstofforbrug pr. køreplan time. Derefter modtager den vognmand, der i det pågældende bonusår har opnået det bedste resultat i forhold til størrelse, årets førsteplads og en bonuscheck på 25.000 kroner. Vognmændene belønnes samtidig, hvis antallet af kundeklager falder, og kundetilfredsheden stiger på deres individuelle linjer og afgange. 


- Vi er meget glade for at kunne belønne Arriva med årets kvalitetspris for den flotte indsats, de har leveret i år. Vi oplever generelt en stigende kundetilfredshed i hele Nordjylland, og antallet af klager er faldet med 6 procent i forhold til sidste år, så vi nu har 35.000 påstigere pr. klage, siger Thomas Øster, der er direktør for NT.


Han benytter lejligheden til at rose samtlige chauffører for det fantastiske stykke arbejde, de leverer hver dag for NT’s mange kunder. 


- De er vores ansigt ud af til og utroligt afgørende for den oplevelse, som kunderne har. Sammen arbejder vi på at gøre kundeoplevelsen endnu bedre, siger han.














Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fjernbusudspil er balanceret og følger opfordring fra Danske Busvognmænd
- Transportministeren fremlægger udspil til bedre vilkår for passagerer og private løsninger i den kollektive trafik
- Benzin og diesel bliver mærket
- 
Volvo Bussars nye turistbus i topklassen fik en bæredygtig pris i Hannover
- Hybridbus fra Mercedes-Benz blev årets bus
- Hver femte dansker vil forbyde mobiltelefonen i trafikken
- Stena Line har øget kapaciteten over Kattegat
- Lastbil- og busproducenter har fokus på en bæredygtig fremtid
- Transportmessen i Hannover er skudt i gang med dag for pressen
- Kan Danmark levere en dag uden døde i trafikken
- Busser i Midtjylland skal have USB-stik til opladning
- Busser i Midtjylland skal have USB-stik til opladning

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst