Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
VOGNMANDSORGANISATION KOMMENTERER:

Road Alliance har helt ret - mobilitetspakke er ikke klar til vedtagelse

Onsdag 16. maj 2018 kl: 14:17
Af: Redaktionen

Road Alliance, der består af ministre fra ni EU-lande plus Norge og Schweiz, mødtes tirsdag med Hollands som observatør. Efter mødet udsendte ministrene en skarp erklæring, som vognmandsorganisationen DTL hilser med tilfredshed

Ministrene peger kort fortalt på, at EU’s mobilitetspakke/vejpakke med de foreslåede ændringer fra EU’s formandsskab vil være værre en status quo, hvis forslaget ender som det endelge resultat. Derfor kan det heller ikke komme på tale med at vedtage det inden sommer, lyder det fra ministrene, der repræsenterer lige godt halvdelen af de 28 EU-landes samlede indbyggertal. 


- Vores anbefaling er helt klar: Mobilitetspakken kan ikke vedtages på det foreliggende grundlag - og derfor må forberedelsesarbejdet fortsætte ind i næste EU-formandsperiode, lyder det fra DTL’s direktør Erik Østergaard, DTL, i en kommentar til den erklæringen fra Road Alliance.


- Vi er helt enige med Road Alliance i, at en vedtagelse nu - på baggrund af det bulgarske formandsskabs botanisering i EU-Kommissionens udkast - er helt uacceptabelt. Det vil opretholde en høj grad af juridisk usikkerhed og uenighed om fortolkningerne af reglerne i fremtiden. Det vil forringe kontrollen samt forringe arbejdsmiljøforholdene og trafiksikkerheden. Endelig vil det slet ikke komme social dumping til livs, hvis det i den foreliggende form vedtages, siger Erik Østergaard.


I erklæringen slår Road Alliance fast, at kredsen af lande ikke kan acceptere en pakke, der ikke er ordentlig balanceret og man frygter at en forhastet vedtagelse vil binde den europæiske union og medlemslandene på hænder og fødder i de kommende mange år. Road Alliance forkaster dermed EU-formandsskabets forslag, som de kalder både ”uambitiøst” og ”vanskeligt kontrollerbart.”


- Jeg deler fuldt ud Road Alliance’ vurdering og bekymring. En vedtagelse i juni vil være forhastet. Hos DTL-Danske Vognmænd sætter vi vores lid til at det kommende Østrigske formandskab kan få renset godt ud, og sikret den klarhed, enkelhed og konsekvens, som rammerne for godstransporterhvervet i Europa fortjener. Vi kan ikke leve med forringelser, og vi må have mere ambitiøse og seriøse hænder på rattet, hvis denne proces skal styres rigtigt i mål, siger Erik Østergaard.


Det er højst usædvanligt, at et blokerende mindretal i så utvetydige vendinger - og ikke mindst offentligt - kritiserer EU-formandsskabet. Ifølge DTL’s kilder har den danske regering været drivende i ønsket om den skarpe erklæring.


- Jeg noterer mig, at Road Alliance langt fra var begejstrede for EU-Kommissionens forslag, men dog anerkendte EU-Kommissionens bestræbelse og opmærksomhed på at skabe mere lige og bedre regler. Dermed ser de også EU-formandsskabets forslag som en regulær forringelse. På den baggrund er der intet at betænke sig på: Arbejdet med mobilitetspakken må fortsættes ind i en ny periode, fremfører Erik Østergaard.


Road Alliance består af transportministrene fra EU-landene Tyskland, Østrig, Belgien, Luxembourg, Sverige, Frankrig, Italien, Danmark og Grækenland plus Schweiz og Norge. Holland deltog desuden også på mødet som observatør.


Interesserede kan læse erklæringen fra Road Alliance her:

 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst