Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Transportministre i vej-alliance afviser forslag fra EU’s ministerråd

Onsdag 16. maj 2018 kl: 13:00
Share  


Af: Jesper Christensen

Vej-alliancen - Road Alliance - der består af EU-landene Belgien, Danmark, Frankrig, Grækenland, Italien, Luxembourg, Sverige, Tyskland og Østrig plus Norge og Schweiz begyndte ugen med at holde deres tredje møde, hvor Holland deltog som observatør. Efterfølgende kom Road Alliance med en udtalelse, hvor ministrenede pegede på en række forhold, som de ikke kan acceptere i det udspil, som EU’s ministerråd har fremsat i forbindelse med forhandlingerne om EU-Kommissionen’s udspil på vejtransportområdet

Road Alliance-ministrene peger på, at den EU er baseret på både et åbent marked og på respekt for fundamentale rettigheder - specielt sociale rettigheder. Derfor er der ifølge ministrene behov for social konvergens for at forbedre arbejdsforholdene i alle EU’s medlemslande.


Ministrene fremhæver også, at målet er at bevæge sig hurtigere mod et integreret Europa, hvor vejtransport vil blive gennemført på et økonomisk niveau med fair og sund konkurrence mellem aktørerne, hvor arbejdstagernes sociale rettigheder er sikret bedre, og hvor sikkerheden for chauffører og andre trafikanter er forbedret.


Road Alliance-ministrene fremhæver derfor deres hidtidige synspunker endnu en gang:
  • Kun når harmonisering af relevant social lovgivning vedrørende vejtransport er gennemført i praksis, kan det overvejes, om yderligere liberalisering af markedet for vejtransport, navnlig hvad angår cabotagekørsel på landevejen, sakl debateres
  • Lovgivningsrammen for køre- og hviletider skal sikre et højt niveau af social beskyttelse og bør ikke svækkes
  • EU skal fremme mere effektive mekanismer til koordinering og håndhævelse af kontrollen for i praksis at kontrollere, at reglerne følges korrekt
  • Forbedring af chaufførernes uddannelsesniveau på et tidspunkt, hvor mange medlemsstater er ramt af mangel på arbejdskraft inden for vejtransportsektoren

Ministrerene beklager, at formandskabet for EU’s ministerråd efter Road Alliance-ministrenes opfattelse ikke respekterer ovennævnte i det, formandskabet har lagt frem i forhold til EU-Kommisionens vejpakker - tværtimod.


Ministrene mener, at formandsskabets forslag vil opretholde juridisk usikkerhed og forskellige fortolkniger af EU’s forordninger på vejtransportområdet, gøre kontrollen vanskeligere og forringe arbejdsvilkårene for chaufførerne og forringe trafiksikkerheden. Derudover vil forslaget forværre den sociale dumping, øge unfair konkurrence og systematisk cabotagekørsel.


Ministrene i Road Alliance, der repræsentere lige over halvdelen af indbyggerne i de nuværende 28 EU-lande, peger på, at de ikke kan acceptere en vejpakke, der ikke er korrekt afbalanceret. Da nye regler vil gælde mindst ti år, skal de efter ministrernede mening ikke vedtages, hvis de ikke er ambitiøse nok og lette at kontrollere. Og det er forslagene fra EU’s formandskab ikke i følge Road Alliance.


Ministrene i Road Alliance repræsenterer samlet godt 257 millioner af de nuværende 28 EU-landes knap 512 millioner indbyggere. Når Storbritannien forlader EU, vil det samlede indbyggertal i de restereden 27 EU-lande ligger på omkring 446 millioner indbyggere.

Derudover repræsenterer Road Alliance omkring 5,2 millioner indbyggere i Norge og 8,4 millioner i Schweiz. I Holland, der var med til mødet som observatør, bor der 17 millioner mennesker.
 

Interesserede kan læse erklæringen fra Road Alliance her:




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Blomsterne kører frem med svensk lastbil
- To fire-akslede tip-trailere rummer hver 59 kubikmeter
- Vognmand i Kildebrønde har fået ny tre-akslet trækker
- EU-Kommissionen har fokus på et bæredygtigt, fair og sikkert indre marked for vejtransport
- EU-Kommissionen lægger den tredie vejpakke frem
- Tidsfristerne er for korte
- Vision skal sætte retningen for en ny havnelov
- Sjællandsk vognmand ruller ud med fire-akslet bil med kran
- Dansk kranproducent lancerer nye store kraner
- Chauffører får forbud mod at holde ugehvil i deres lastbiler
- Den fireakslede har truckbeslag og plads til tegl med mere
- Containertransportører slår sig sammen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst