Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Digitale løsninger kan vise vejen til flere rejsemuligheder

Mandag 14. maj 2018 kl: 12:03
Share  


Af: Redaktionen

Analyse peger på store muligheder, hvis man udbreder digitale løsninger og services, som mennesker kan bruge, når de skal ud at rejse over korte og længere afstande. Det kan eksempelvis være digitale løsninger på mobiltelefoner, hvor offentlige og kommercielle transportformer og -services forbindes i én samlet app-løsning

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har fået foretaget en ekstern analyse af, hvad der skal til for at udbrede og udvikle digitale løsninger til persontransportområdet i Danmark. Analysen viser blandt andet, at der findes et betydeligt potentiale i brugen af digitale infrastrukturløsninger på området, der både kommer forbrugerne og transporterhvervet til gavn.


- Det skal være nemt for den rejsende at navigere digitalt, både i forhold til at finde en rejse på tværs af offentlige og private transporttilbud og i forhold til at betale. Analysen viser, at der er gode muligheder for det her i Danmark, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).


Nordjyllands Trafikselskab og Rejseplanen lancerede mandag 14. maj et pilotprojekt, hvor Rejseplanen foruden den kollektive trafik i Nordjylland på forsøgsbasis bliver udvidet til også at omfatte taxi og deleøkonomiske transportformer. Men digitaliseringen på området indeholder endnu flere udviklingsspor, der kunne gøre det muligt for brugeren at planlægge, booke og bestille rejser efter særlige, personlige præferencer. På Bornholm har Bornholms Trafikselskab i samarbejde med Rejseplanen etableret en løsning, hvor man efter fremsøgning af rejsen bliver ledt direkte videre til et betalingsmodul på telefonen.  


Løsningerne er med transportministerens ord gode eksempler på, at udviklingen allerede er i gang i Danmark.


- Men det er kun en begyndelse. Der er meget mere at hente på området. Derfor arbejder vi lige nu på, hvordan vi konkret kan understøtte udviklingen på bedst mulig vis. Jeg forventer, at jeg efter sommerferien vil kunne præsentere et udspil til, hvordan vi kommer videre, siger Ole Birk Olesen.


Interesserede kan læse mere om analysen her:





Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- 55 af 58 vilkår fra december er opfyldt
- EU-Kommissionen lægger den tredie vejpakke frem
- Taxiselskab præsenterer regnskab med overskud
- Arriva vinder NT’s kvalitetspris for tredje år i træk
- Kampagne sætter fokus på respektfuld adfærd over for billetkontrollører
- Hospital i Køge tester førerløs bus
- Dansk Taxi Råd har fået ny formand
- Aarhus Sporveje indsætter fire el-busser
- 15-årig kørte uden billet og svinede politiet til
- Det er en vigtig strategisk base
- Iveco får ny chef i Norden og Balticum
- Operatør i Hamburg vælger el-busser fra Tyskland og Polen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst