Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Volvo Trucks sætter strøm til endnu en distributionsbil

Tirsdag 8. maj 2018 kl: 17:10
Af: Redaktionen

Volvo Trucks sætter strøm til endnu en distributionsbil

Tre uger efter lanceringen af Volvo Trucks' første 100 procent eldrevne lastvogn - Volvo FL Electric - har den svenske lastbilproducent sat sat strøm til endnu en model-serie. Denne gang er det en Volvo FE, der har fået erstattet dieselmotoren emed en el-motor og tankene med batterier. Volvo FE Electric er bygget til tunge distributions- og renovationsopgaver i byen med totalvægte på op til 27 ton

Volvo Trucks sætter strøm til endnu en distributionsbil
- Med introduktionen af Volvo FE Electric har vi nu et omfattende udvalg af el-drevne lastvogne til bykørsel og tager endnu et strategisk skridt fremad i udviklingen af vores samlede tilbud inden for elektriske transportløsninger. Dette åbner døren til nye former for samarbejde i byerne, hvor der er fokus på at forbedre luftkvaliteten, reducere trafikstøjen og nedbringe trafikpropperne i myldretiden, da de erhvervsmæssige opgaver kan udføres støjfrit og uden udstødningsgasser tidligt om morgenen eller sent om aftenen, siger Claes Nilsson, der er administrerende direktør for Volvo Trucks. 


Den første Volvo FE Electric, som er en renovationslastvogn med en opbygning, der er udviklet i samarbejde med Europas største lastvognsopbygger, Faun, tages i drift i begyndelsen af 2019 i Tysklands næststørste by, Hamburg. 


- Hamburg, som i 2011 blev udnævnt til Europas miljøhovedstad, har arbejdet længe og effektivt med at forbedre byens grønne og bæredygtige udvikling med et bredt fokus. Dette gælder ikke mindst transportsektoren, hvor el-drevne busser fra Volvo allerede bruges i det offentlige transportnetværk. Erfaringerne og ambitionerne fra dette projekt betyder, at Hamburg er en yderst interessant partner for os, siger Jonas Odermalm, der er vicedirektør for produktlinierne Volvo FL og Volvo FE hos Volvo Trucks. 


Prof. dr. Rüdiger Siechau, der er admininistrerende direktør for Stadtreinigung Hamburg, ser store miljømæssige fordele ved eldrevne lastvogne i byen. 


- Som det er i dag, udleder hver af vores 300 konventionelle renovationslastvogne ca. 31.000 kg CO2 om året. En eldreven renovationslastvogn med et batteri, der kan holde til en fuld vagt på otte til ti timer, er et kæmpestort teknologisk gennembrud. Andre fordele er, at Stadtreinigung Hamburg genererer klimaneutral elektricitet, der kan bruges til at genoplade batterierne, siger han.


Den nye Volvo FE Electric kan fås i flere forskellige varianter til forskellige typer transportopgaver. For eksempel med Volvo Trucks’  førerhus med lav indstigning, der gør det let at stige ind og ud af førerhuset og giver chaufføren et godt udsyn til den omgivende trafik. Arbejdsmiljøet forbedres også med det lave støjniveau og den vibrationsfri drift. Batterikapaciteten kan optimeres, så den passer til de specifikke behov, og opladningen finder sted enten via det almindelige el-net eller hurtigopladningsstationer. 


- Vores helhedsorienterede løsninger til eldrevne transportløsninger er designet til at passe til den enkelte kundes og bys specifikke behov. Ud over køretøjerne tilbyder vi også alt lige fra ruteanalyser til serviceydelser og finansiering via vores netværk af forhandlere og værksteder rundt om i hele Europa. Vi har også et tæt samarbejde med leverandører af infrastrukturen til strømdrift, siger Jonas Odermalm.


Fakta om Volvo Trucks' eldrevne lastvogne 
  • Volvo FE Electric
  • 100 procent eldreven lastvogn til distributionskørsel, renovationskørsel og andre anvendelser i bymiljøer, totalvægt 27 ton. 
  • Drivline: To elmotorer med en maks. effekt på 370 kW (260 kW kont. effekt) med en 2-trins transmission fra Volvo. Det maksimale moment for elmotorerne er 850 Nm, mens det maksimale moment på bagaksel er 28 kNm.
  • Energilagring: Lithium-ion-batterier, 200-300 kWh.
  • Rækkevidde: Op til 200 km 
  • Opladning: Valg mellem to forskellige opladningssystemer. CCS2: Maks. opladningseffekt 150 kW DC. Laveffektopladning: Maks. opladningseffekt 22 kW AC.
  • Opladningstid: Fra afladede til fuldt opladede batterier (300 kWh): CCS2 150 kW ca. 1,5 time, laveffektopladning ca. 10 timer.

Volvo FL Electric
  • 100 procent eldreven lastvogn til distributionskørsel, renovationskørsel og andre anvendelser i bymiljøer, totalvægt 16 ton.
  • Drivline: Elmotor med maks. effekt på 185 kW (130 kW kont. effekt) med en 2-trins transmission fra Volvo. Det maksimale moment for el-motoren er 425 Nm, mens det maksimale moment på bagaksel er 16 kNm.
  • Energilagring: Lithium-ion-batterier, samlet 100-300 kWh
  • Rækkevidde: Op til 300 km
  • Opladning: Valg mellem to forskellige opladningssystemer. CCS2: Maks. opladningseffekt 150 kW DC. Laveffektopladning: Maks. opladningseffekt 22 kW AC
  • Opladningstid: Fra afladede til fuldt opladede batterier: hurtigopladning 1-2 timer (DC-opladning), opladning om natten op til 10 timer (AC-opladning) med maks. batterikapacitet på 300 kWh






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Elektriske lastbiler skal køre til og fra lastbilfabrik
- Yderligere 100 elektriske lastbiler skal skære ned på CO2-udledningerne
- Fredag 15. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Andelen af tunge el-lastbiler er stigende
- 33 tunge elektriske lastbiler er sendt på vejene i år
- Brint-projekt i Hirtshals får EU-tilskud på 9 millioner euro
- Skibe og havne bliver afgørende for at opnå EU's klimamål
- Fredag 8. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Landstrøm er på vej til sydjydsk fjordhavn
- For over 80 år siden kørte busser på naturgas i Vendsyssel
- Transport-koncern sætter kursen efter at nå Net-Zero
- Gasbusser bliver udskiftet med el-busser

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst