Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
DANSKE REDERIER PÅ KONFERENCE:

Havets mange forretningsmuligheder skal udvikles bæredygtigt

Torsdag 3. maj 2018 kl: 11:42
Af: Redaktionen

Rederierne og de maritime erhverv står overfor en række nye forretningsmuligheder, der tager afsæt i bæredygtighed og udviklingen af verdenshavene som kilde til transport, energi og fødevarer. Det var baggrunden for en debat onsdag på Opening Oceans Conference, hvor Danske Rederiers formand og administrerende direktør for Maersk Energy Division, Claus V. Hemmingsen, deltog

Opening Oceans konferencen samler aktører i de forskellige erhverv, der tager afsæt i havene. Det gælder lige fra shipping, udvinding af naturressourcer, offshore-energi, fødevareproduktion til havs og logistik.

 
Formålet med konferencen er at drøfte perspektiverne i den maritime økonomi, og ikke mindst hvordan havene bruges som økonomisk ressource på bæredygtig vis. Claus V. Hemmingsen understregede i sit indlæg, at netop denne kombination bliver afgørende, hvis havene skal udvikles økonomisk.


- Havene rummer et økonomisk potentiale indenfor en række industrier. Det kræver dog omtanke og en ansvarlig tilgang, hvis vi skal høste potentialet og samtidig beskytte havene. Derfor bliver forretningsudvikling og bæredygtighed nødt til at gå hånd i hånd, så vi inddrager FN’s verdensmål som kompas i de kommercielle beslutninger. I den sammenhæng vil IMO’s klimastrategi være et vigtigt tiltag, sagde Claus Hemmingsen.


Digitalisering skaber muligheder
Ifølge Danske Rederiers formand vil digitalisering også forandre shipping-området og byde på nye muligheder på verdenshavene.
 

Når verdensflåden først forbindes digitalt vil indsamling af data fra skibe og digitalisering af processer skabe muligheder for at optimere driften og derved nedbringe omkostninger og CO2-udslip. Samtidig vil digitaliseringen effektivisere de kommercielle processer til gavn for alle led af værdikæden.
 

Som eksempel fremhævede Claus V. Hemmingen Maersk Line’s samarbejde med IBM om en blockchain løsning, der digitaliserer den globale handel.
 

- I dag svarer dokumenthåndteringen op til en femtedel af de fysiske transportomkostningen ved fragt af for eksempel en container med blomster fra Kenya til Rotterdam. Hvis vi kan lykkes med at løse den udfordring, så skaber det nye muligheder for den kenyanske farmer og deraf øget vækst og velstand, sagde han.
 

Fakta - Opening Oceans Conference
  • Op mod 200 beslutningstagere, meningsdannere og forskere deltager i Opening Oceans konferencen, der afholdes i Lokomotivværkstedet i København 2-3. maj som del af Danish Maritime Days
  • Over de to konferencedage vil over 50 talere deltage i en lang række debatter, der alle har havet og bæredygtige løsninger som omdrejningspunkt
  • Det er norske Nor-Shipping, der står bag konferencen. De arrangerer også Skandinaviens største maritime konference, der afholdes i Norge hvert andet år




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst