Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Busvognmænd organiserer sig

Torsdag 26. april 2018 kl: 11:06
Af: Redaktionen

I løbet af de første måneder af i år har seks busvirksomheder meldt sig ind i Danske Busvognmænd. De nye medlemmer tæller Arriva, Vester Skerninge Biler, Århus Minibusser, Horsens Turistfart, Bustrafikken.dk og Besa Bus. Danske Busvognmænd peger i den forbindelse på, at sammenhold i busbranchen gør foreningen stærkere - både i forhold til Christiansborg og i forhold til trafikselskaberne rundt omkring i landet

Danske Busvognmænd repræsenterer med de seks nye medlemmer 21 procent mere af busmarkedet end i 2017. Det skyldes blandt andet, at Arriva har over 1.000 rutebusser på landsplan. Vester Skerninge Biler og Århus Minibusser har også føjet flere hundrede busser til foreningens medlemsskare.


Opgør man antallet af busser i Danske Busvognmænds medlemsskare, er stigningen ganske betragtelig. I begyndelsen af 2017 rådede Danske Busvognmænds medlemmer tilsammen over 5.200 busser. Med de nye medlemmer er tallet vokset til 6.300.


Danske Busvognmænd fremhæver, at organisationen det sidste halve år har kunnet tilføje 13 nye busvirksomheder til medlemslisten i en situation, hvor opkøb, fusioner og konsolideringer betyder, at antallet af virksomheder i Danmark, der udfører buskørsel, bliver færre, men større. 


Taler for en samlet branche
Michael Nielsen, der er administrerende direktør i Danske Busvognmænd, glæder sig over hvert nyt medlem. Han understreger samtidig vigtigheden af, at Danske Busvognmænd kan tale for en samlet branche over for politikere og embedsmænd, hvad enten det drejer sig om beslutningstagere på Christiansborg, hos trafikselskaberne eller i kommuner og regioner.


- Med de nye medlemmer i foreningen repræsenterer Danske Busvognmænd en samlet busbranche i hele Danmark. Vi arbejder for alle slags virksomheder i Danske Busvognmænd - både dem med 1.000 busser og dem med én eller fem busser i garagen. Det giver os mere vægt, når vi kan repræsentere en så stor del af den samlede busbranche som muligt. Og det gør vi med de seneste mange indmeldinger i Danske Busvognmænd, siger Michael Nielsen.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst