Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Aftale skal nedbringe skibsfartens CO2-udslip

Onsdag 18. april 2018 kl: 09:18
Share  


Af: Redaktionen

FN’s søfartsorganisation, IMO, er nået til enighed om en første strategi for reduktion af skibsfartens drivhusgasudledninger. Dermed er der nu meldt et konkret mål ud om, at udledningen skal reduceres med mindst 50 procent i 2050

Strategien er første vigtige skridt på vejen til at reducere skibsfartens klima-aftryk. Nedbringelsen af emissionerne med mindst 50 procent i 2050 og visionen om at udfase dem fuldstændigt snarest muligt i dette århundrede er et afgørende bidrag til Parisaftalens temperaturmålsætning.


- Jeg er glad for, at IMO har udvist handlekraft og leveret en strategi. Det er afgørende for klimaet og for skibsfarten, at IMO reelt bidrager til at løse den samlede globale udfordring, som blev anerkendt med Parisaftalen. Med et mål om mindst at halvere udledningen af drivhusgasser fra skibe i 2050 indeholder strategien et konkret og vigtigt ambitionsniveau, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), og tilføjer:


- Danmark havde som et af de ambitiøse lande i forhandlingerne gerne set et endnu mere ambitiøst mål for strategien, men jeg mener, at man i IMO med denne aftale sender et klart signal til omverdenen om sektorens vilje til at bidrage til den globale klimaindsats.


Som en stor søfartsnation har Danmark deltaget aktivt i forhandlingerne. Aftalen er vigtig for Danmark, da der nu kan blive sat fart på den grønne omstilling af skibsfarten, som dansk skibsfart allerede har arbejdet på i mange år.


Målet om at halvere skibsfartens drivhusgasudledninger i 2050 kræver konkrete reduktionstiltag. IMO vil derfor til efteråret udarbejde en handlingsplan for det videre arbejde med tekniske tiltag, som skal følge op på strategien.


Fakta om IMO-aftalen om skibsfartens CO2-udledning:
  • Der er aftalt en første strategi, som realiserer det mål, IMO besluttede i 2016. En første strategi i 2018 med mål og principper, og et videre arbejde med at nå en endelig klimastrategi, der også skal konkretisere hvordan reduktionerne skal nås i praksis. Den endelige strategi indeholdende de konkrete tiltag vedtages i 2023
  • Forhandlingerne om en klimastrategi for skibsfarten bygger på flere års drøftelser i regi af IMO’s miljøkomité, MEPC

Kernen i strategien er:
  • En vision om at skibsfarten er forpligtet til at reducere drivhusgasemissioner og arbejder for at udfase dem hurtigst muligt i dette århundrede
  • Et kortsigtet mål, der fokuserer på energieffektiviteten af nye og eksisterendes skibe. På kort sigt skal sektoren reducere emissioner med 40 procent per tons transporteret gods i 2030 sammenlignet med 2008-niveau
  • Et langsigtet mål om, at sektoren, som minimum, skal halvere sine emissioner i 2050 sammenlignet med 2008-niveau
  • En liste over mulige reduktionstiltag, som vil have en indvirkning på skibsfartens emissioner på henholdsvis kort, mellemlangt og lang sigt
  • Det næste skridt i arbejdet er, at IMO i efteråret vil udarbejde en handlingsplan frem mod 2023 for det tekniske arbejde med at gennemføre reduktionstiltagene, som skal følge op på strategien



Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Dansk rederi-koncern sælger ro/pax-færger
- Rederierne siger velkommen til den nye erhvervsminister
- VLAK-Regeringens nye erhvervsminister hedder Rasmus Jarlov
- Tysk transportkoncern udvider sine ruter med mindre forsendelser
- Rederi vil anlægge grøn havn ved den blå vandvej
- EU åbner ny ansøgningsrunde om midler til transportinfrastruktur
- Lavere færgetakster har givet ø-færgerne fremgang
- Maersk Container Industry lukker sin containerfabrik i Chile
- Rederi rykker Finland tættere på Aarhus
- Sejlskibsrace får bank som sponsor
- Ny fragtfærge skal sikre dansk rederi kapacitet til at vokse
- Rederi flytter rundt på tre færger

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst