Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Politiet slog til i narkoring og anholdte 11 personer

Torsdag 12. april 2018 kl: 11:25
Share  


Af: Redaktionen

Politiets Særlig Efterforskning Vest (SEV) gennemførte onsdag formiddag en koordineret aktion med assistance fra Østjyllands Politi og anholdt 11 personer, der mistænkes for omfattende handel med hash. Fem af dem har forbindelse til bandemiljøet i Aarhus. Derudover er yderligere tre blevet sigtet - dog uden anholdelse


I starten af marts blev 18 personer anholdt i samme sag, og samlet set er der beslaglagt over 1,6 ton hash og 11 kilo kokain i forbindelse med efterforskningen af narkosmuglingen.


Onsdagens aktion var primært rettet mod bandemiljøet i Aarhus, hvor en række adresser blev ransaget. Derudover var politiet i aktion et enkelt sted i Kolding.


I forbindelse med indsatsen beslaglagde politiet to millioner danske kroner i kontanter og 15.000 euro samt en enkelt personbil. Der blev desuden fundet 14 kilo hash.


Under efterforskningen af narkoorganisationen har SEV samarbejdet med politiet i henholdsvis Holland, Sverige og Spanien (Guardia Civil).


Med onsdagens aktion er i alt 29 personer blevet anholdt i sagen. 14 af dem sidder i øjeblikket varetægtsfængslet, men det antal kan blive forøget i morgen, hvor det forventes, at otte personer bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus.


Leder af Særlig Efterforskning Vest, politiinspektør Brian Olsen, ser resultatet af aktionen som et vigtigt led i kampen mod narkohandel.


- Med dagens aktion har vi taget endnu et skridt mod at optrevle en stor international narkoorganisation, som har indført store mængder narkotika til Danmark. Vi fortsætter vores indsats, og jeg kan ikke afvise, at der kommer yderligere anholdelser i sagen, siger Brian Olsen.


Om Særlig Efterforskning Vest
  • Særlig Efterforskning Vest (SEV) er en tværgående enhed, der arbejder med organiseret kriminalitet på tværs af politikredsene i Jylland og på Fyn
  • SEV er forankret i Østjyllands politikreds






Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- EU-Parlamentet stemmer og EU-Kommissionens vejpakke
- Lastbilchauffør slap uskadt
- Tre mænd er dømt i større sag om hash-smugling
- Vejdirektoratet udvider Motorvej E20 over Fyn
- Tre finalister til “Årets Transportvirksomhed 2019” bliver fundet lørdag
- Transportmessen i Herning er i gang
- Nyt trafikanlæg over Motorvej E20 ved Odense fungerer efter hensigten
- Esbjerg Havn fik et godt jubilæumsår
- Hønnikerne har 500 heste som trækdyr
- Limfjordshavn kom ud med overskud
- Dansk trailerspecialist åbner i Sverige
- Vognmandsorganisation melder alt klar til transportmesse

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst