Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Tyske Siemens skal digitalisere jernbanerne i Norge

Mandag 9. april 2018 kl: 01:16
Share  


Af: Jesper Christensen

Tyske Siemens skal digitalisere jernbanerne i Norge

Siemens, der i øjeblikket arbejder med at etablere et nyt signalprogram til S-togene i Hovedstadsområdet, er blevet udvalgt af norske Bane NOR til at digitalisere og udvikle de norske jernbaner til at tilhøre Europas mest moderne jernbaner. Siemens skal levere det digitale signalanlæg (ERTMS) til jernbanen, som skal give togpassagererne en bedre rejsehverdag med mere præcise, flere afgange og større kapacitet

Den meget omfattende udbygning og modernisering af de norske jernbaner, der omfatter 4.200 kilometer spor og 375 stationer, skal efter planen være klar i 2034.


Opgaven med at etablere ERTMS-systemet, som har givet danske Banednmark store udfordringer,  bliver den største norske opgave for Siemens nogensinde.


Med digitaliseringen vil fysiske skilte og analoge lyssignaler blive erstattet med sensorer og digitale signalanlæg, som skal sørge for mere præcise informationer, som bliver flyttet ind på en skærm i togenes førekabiner, hvor lokomotivførerne løbende får informationer om trafikken.


- Det nye digitale signalsystem vil give løbende information om trafikken i realtid. Det vil føre til en meget bedre og sikrere afvikling af trafikken, højere punktlighet og større kapacitet ved, at togene kan køre tættere. Norge får med dette en moderne og effektiv togafvikling med teknologi i verdensklasse, siger Lars Johan Andresen, der er divisionsdirektør for Mobility i Siemens i Norge.


Markedsledende teknologi var sammen med bedste tekniske løsning kombineret med solid gennomføringsevne og gode erfaringer fra tidligere leveranser var ifølge Bane NOR udslagsgivende for beslutningen om af vælge Siemens.


Projektet skal gennemføres i perioden 2018 til 2034 med en serviceaftale frem til 2059. Leverancen omfatter et komplet signalanlæg med sikringsanlæg, drivmotorer til skiftespor, togdetektionsssystem, planovergange og tilhørende infrastruktur langs skinneanlæggene.


Fakta:
  • ERTMS-systemet er en del af en fælles standard for hele Europa, som skal erstatte de eksisterende 20 forskellige togstyringssystemer. Med ERTMS vil man i fremtiden kunne køre med samme togset i hele Europa. Det vil for eksempel blive muligt at køre et godstog fra Italien op gennem Europa og til Norge uden at skulle skifte lokomotiv.
  • Det vil bidrage til at gøre det hurtigere og billigere at fragte varer og passagerer
  • Siemens skal levere et komplet signalanlæg med sikringsanlæg, drivmotorer til skiftespor, togdetektionsssystem, planovergange og tilhørende infrastruktur langs skinneanlæggene
  • Leverancen fra Siemens har en værdi på cirka 7,5 milliarder norske kroner inklusiv 25 års service
  • Projektet omfatter 375 stationer og 4.200 kilometer spor
  • Planlagt færdigt i 2034
  • Planlagt indføring på Oslo S i 2026.
  • Totalt planlægger Bane NOR at bruge 23,4 milliarder norske kroner på ERTMS
(Kilde: Banedanmark)



Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Politisk flertal vi stadig sikre jernbaneoverkørsler
- Minibus blev ramt af et tog ved Varde
- EU åbner ny ansøgningsrunde om midler til transportinfrastruktur
- Femern Bælt-forbindelsen forlænger de betingede kontrakter med et år
- Transportudvalg så på tog og transportløsninger
- Togtrafikken mellem vest- og øst er kørt frem
- Lavere takster præger Storebæltsforbindelsens resultat
- Hirtshals Havn deltager i nyt havnenetværk
- Godstog kørte af sporet
- Samarbejde skal skabe mere miljøvenlig transport mellem Tyrkiet og Danmark
- Nye danske regler om kombitransport er dræbende for dansk vognmandserhverv
- Passagertallet i togene skal fordobles

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst