Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Autologistik-firma vil bygge 60.000 kvadratmeter stor terminal i Esbjerg

Fredag 6. april 2018 kl: 09:31
Af: Redaktionen

En ny terminal på 60.000 kvadratmeter på Østhavnen i Esbjerg tæt på motorvej E20 skal gøre logistikken lettere for Scandinavian Auto Logistics, SAL

Scandinavian Auto Logistics, SAL, har indgået en lejeaftale med Esbjerg havn, der skal gøre det nemmere for dem at transportere de tusindvis af biler rundt på havnen, som de håndterer hver måned.


- Vi har fået muligheden for at bygge en helt ny terminal op fra bunden, som ligger godt i forhold til E20. Så for os er det en glædelig begivenhed, og vi glæder os til at komme i gang, siger kommerciel direktør i SAL, Michael Lodberg.


SAL distribuerer importerede biler fra bilfabrikker rundt om i hele verden til forhandlere i Skandinavien, Storbritannien og Centraleuropa.


Planen er, at byggeriet skal gå i gang her til foråret, og at SAL vil flytte ind i eftersommeren.


Endnu et skridt i realiseringen af masterplanen
Havnedirektør Ole Ingrisch kalder udlejningen af det 60.000 kvadratmeter store område i Østhavnen for endnu et stort skridt i realiseringen af Esbjerg Havn’s masterplan fra 2004.


Ole Ingrisch er godt tilfreds med, at satsningen tilbage i 2004 tyder på at være rigtig.


- I masterplanen for Østhavnen lagde vi vægt på, at de nye havneområder skulle være fleksible og løbende kunne indrettes som fremtidige kunder måtte have behov for det. Det har vist sig, at den tilgang har været afgørende for vores muligheder for at tiltrække aktiviteter til Østhavnen, siger Ole Ingrisch.


I forbindelse med de nye havneområder på Østhavnen fik Esbjerg Havn i efteråret lavet en ny tilkørsel til havnen, der kører via en eksisterende rundkørsel direkte ind til havneområdet. Det giver gode logistiske forudsætninger for den nye terminal, fordi lastbilerne kan forvente at spare både tid og brændstof, når de har mulighed for at køre direkte fra terminalen og ud på motorvejen.


- Den nye terminal er ikke kun godt nyt for havnen, men også for byen. Placeringen i øst betyder nemlig, at trafikken fra rigtig mange lastbiler dagligt dirigeres væk fra byen. Det siger sig selv, at det gavner trafiksikkerheden og miljøet, siger Ole Ingrisch.


Den nye terminal til Scandinavian Auto Logistics på 60.000 kvadratmeter anlægges i direkte tilknytning til havnens to nye ro/ro-ramper. Terminalen bliver nabo til en nyetableret multiterminal på den ene side og til vindmølleindustriens lagerarealer på den anden side.


Om SAL og Esbjerg Havn
  • I 2017 blev der importeret knap 74.000 biler via Esbjerg Havn. Langt størstedelen af blev udført af Scandinavian Auto Logistics.
  • SAL er med base i Esbjerg den førende operatør af Finished Vehicle Logistics Solutions i Skandinavien
  • Fra Esbjerg Havn transporteres bilerne til forhandlere i Skandinavien, Storbritanien og Centraleuropa




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst