Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
CHAUFFØR PÅ HYBRID IVECO:

- Jeg er blevet rigtig glad for den

Torsdag 5. april 2018 kl: 10:19
Af: Redaktionen

- Jeg er blevet rigtig glad for den

Vognmandsfirmaet Johs Sørensen & Sønner har fået leveret to hybride Iveco Daily’er af Iveco-forhandler Bache A/S i Aarhus. Johs Sørensen & Sønner blev udvalgt af Aarhus Kommune til at udføre opgaven med at indsamle storskald i Midtbyen, da virksomheden med Iveco Daili Hybrid havde den mest grønne og støjsvage løsning

CHAUFFØR PÅ HYBRID IVECO:: - Jeg er blevet rigtig glad for den
Den ene af bilerne køres af storskraldschauffør John Rasmussen fra Johs Sørensen & Sønner. Han er blevet meget positiv overfor bilerne: 


- Jeg var vant til at køre dieselbiler og var derfor temmelig skeptisk i starten, men nu er jeg blevet så glad for at køre dem, at jeg ville vælge el fremfor diesel, siger han.


Nedenstående kan også læses i dagens anden artikel om de hybride Iveco’er:


Bilerne er bygget på en 2,3 l dieselmotor med 156 hk, som driver bilen frem til byen, hvorefter dieselmotoren slukkes, og elmotoren tager over.


Bilerne oplader batterierne under kørsel samt ved plug-in opladning. Johs Sørensen & Sønner kører hver dag 10 kilometer til og fra byen, hvor bilerne har mulighed for at oplade ved at køre i generator-funktionen. Når bilerne er fuldt opladet, kan de køre op til 50 kilometer på ren el med en hastighed på op til 75 km/t.


Selve designet af bilerne er udviklet i et samarbejde mellem Bache A/S, Johs Sørensen & Sønner samt Aarhus Kommune for at finde den mest optimale løsning til udførelsen af jobbet.


Bilerne er blandt andet udstyret med en lift, der ligesom motoren, er drevet af el og kan løfte 750 kg, hvilket svarer til, hvad bilen kan laste.


- Liften var en udfordring, da batteripakken sidder under bilen, hvilket gør, at man ikke kan montere en traditionel lift på grund af underkøring. Vi fik løst dette med en elektrisk lift fra D´Hollandia, siger salgskonsulent Benn Søgaard Jensen fra Bache A/S.


Bilernes drivline bygger på en manuel gearkasse, som dog fungerer som automatgear i el-mode. Fabrikanten har efterfølgende produceret hybridbilerne med Iveco’s Hi-Matic gearkasse, som dog indtil videre kræver, at bilerne holder stille for at kunne skifte fra el til diesel og omvendt.


Certificerede mekanikere i Aarhus
På værkstedet hos Bache A/S i Aarhus har de i øjeblikket to certificerede mekanikere, der kan reparere hybridbilerne. De er på nuværende tidspunkt de to første i Iveco i Danmark, der er uddannede til at arbejde på hybridbiler.


- I takt med at efterspørgslen forhåbentlig stiger på hybridbiler i Danmark, vil man kunne opleve flere og flere mekanikere, der er certificeret inden for arbejdet med hybridbiler, siger Benn Søgaard Jensen.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst