Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Rederiforening roste væktsudspil

Tirsdag 20. marts 2018 kl: 12:49
Af: Redaktionen

Der var ros til VLAK-Regeringens vækststrategi for Det Blå Danmark, da Rederiforeningen af 2010 fredag holdt generalforsamling i Nyborg. Rosen glædede Søfartsstyrelsens direktør, Andreas Nordseth, der var dagens hovedtaler. Han pegede på den store indsats, som både erhverv og myndigheder har lagt i det vækstteam, som var afsættet for VLAK-Regeringens udspil

Formanden for Rederiforeningen af 2010, Niels Højlund Hansen, var ikke i tvivl, da han skulle summere det maritime år op rent politisk i sin beretning til generalforsamlingen. Det har været et godt år for dansk søfart, hvor der har været meget bred politisk opbakning til eksempelvis den nødvendige udvidelse af sømandsskatten.


- Der er sket mange fremskridt for søfarten i det forgangne år, og summen af det hele er, at vi oplever solid politisk opbakning til, at rederierhvervet fortsat skal være stærkt i Danmark. Det har vores forening sin del af æren for. Nu skal vi tænke i, hvordan vi bedst muligt præger en fortsat positiv udvikling for den maritime klynge til gavn for hele Danmark, sagde Niels Højlund Hansen.


Dagens hovedtaler på det efterfølgende årsmøde var Søfartsstyrelsens direktør Andreas Nordseth, som glædede sig over, at erhvervet på den måde tog godt imod VLAK-Regeringens udspil. Han konstaterede, at der var en tæt sammenhæng mellem det meget grundige arbejde, som var sket i vækstteamet fra 2016 til den endelige afrapportering i april 2017. Han pegede på, at godt forarbejde fra blandt andet rederierne har været væsentligt for den politiske proces.


- Vækstteamet rummede netop en bred repræsentation af aktører i Det Blå Danmark, hvilket gjorde det muligt med et meget bredt og grundigt arbejde. Det solide forarbejde var fundamentet for, at vi er kom så langt med den fremlagte vækstplan. Det vil jeg gerne takke erhvervet for. Det er en fornøjelse at være myndighed på et område, hvor hele klyngen formår at samarbejde og har forståelse for, at det er vejen frem. Det håber jeg også vil præge processen med at gøre regeringens udspil og intentioner til virkelighed, sagde Andreas Nordseth.


På generalforsamlingen var der også genvalg til bestyrelsen til Lars Simonsen, Rederiet M. H. Simonsen, David Kristensson, Northern Offshore Services A/S og Jens P. Buchhave, Terntank Rederi A/S. 


Ud over disse tre sidder også Niels Højlund Hansen, Nordane Shipping A/S, Jørgen Folmer, H. Folmer & Co, samt Jonas Backman fra Sirius Shipping ApS i bestyrelsen. 


Niels Højlund Hansen fortsætter som formand for foreningen, og Lars Simonsen som næstformand.


Interesserede kan læse Årsberetningen fra Rederiforeningen af 2010 her:











Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst