REDERIORGANISATION:
2018 bliver et skelsættende år for skibsophugningsindustrien, da EU i løbet af året vil fastlægge en hvidliste over godkendte ophugningsværfter. Hvordan listen skal sammensættes var ét af omdrejningspunkterne for debatterne på TradeWinds Ship Recycling Forum, der torsdag løb af stablen i Hamborg. Hvidlisten skal træde i kraft ved årsskiftet
EU-Kommissionen har annonceret to nye versioner af listen i henholdsvis marts og efteråret.
Organisationen Danske Rederier peger på, at den nuværende liste ikke har den tilstrækkelige ophugningskapacitet. Efter organisationens mening bør listen inkludere de bedste indiske værfter for at støtte den positive udvikling i Alang.
- Det er afgørende at fastholde den positive udvikling i et land som Indien, hvor en væsentlig del af verdensflåden ophugges årligt. Her kan EU’s hvidliste være et fantastisk værktøj og fungere som et positivt incitament. Herudover har den nuværende liste det praktiske problem, at kapaciteten slet ikke er tilstrækkelig, siger Maria Skipper Schwenn, der er direktør i Danske Rederier.
EU mangler tilstrækkelig ophugningskapacitet
Der ophugges omkring 800 skibe på verdensplan hvert eneste år, og der er ikke noget, der tyder på, at denne udvikling vender lige foreløbigt. Der er derfor brug for ophugningsværfter, der kan håndtere den store mængde af skibe på forsvarlig miljø- og sikkerhedsmæssig vis.
EU’s foreløbige hvidliste kan kun håndtere 12 procent af de skibe med europæiske flag, der ophugges hvert år. Ser man på størrelsen af skibene, så kan værfterne på listen kun ophugge 9 procent af de skibe, der er over 200 meter lange.
På sigt bliver udfordringen kun større, da trenden går mod ophugning af skibe i en stadig yngre alder.
I dag ophugges skibe på EU-flag 5 år senere end det globale gennemsnit, som ligger på 33 år. En beregning, som Danske Rederier har foretaget, viser, at hvis alderen for ophugningsmodne skibe i EU som forventet falder til det globale niveau, så vil behovet for årlig ophugningskapacitet stige fra 2,5 millioner ton til 2,9 millioner ton. (LDT - Light Displacement Tonnage).
- Det står klart, at EU-listen i øjeblikket er helt utilstrækkelig, og at optagelse af værfter uden for EU er en nødvendighed. De europæiske – herunder danske – ophugningsværfter vil få masser at lave med mindre skibe og særligt udtjente borerigge fra Nordsøen, så det vil ikke udfordre dem. For de store handelsskibe er det afgørende, at de kan blive ophugget til den bedste stålpris, uden at man går på kompromis med miljø og sikkerhed, siger Maria Skipper Schwenn.
Værfter investerer i forbedringer
22 værfter uden for EU har søgt om at blive optaget på EU’s hvidliste. Det gælder eksempelvis en række værfter i Alang i Indien, og processen med at vurdere dem er ifølge EU-Kommissionen i gang.
I Alang i Indien har et antal værfter investereret kraftigt i at forbedre forholdene, så de kan blive omfattet af listen. Det skyldes blandt andet, at Mærsk’s engagement i området har haft en positiv indflydelse.
- Resultaterne af indsatsen har givet resultater, der nu kan måles, siger John Kornerup Bang, Head of Sustainability, Strategy & Shared Value i Mærsk.
- Vi oplever en imponerende fremgang på de Alang-værfter, som vi arbejder med. Vores eksterne auditører registrerede mellem 52 og 82 fejl og mangler i 2016, som nu er udbedret. Det understreger, at vores engagement har en positiv indflydelse, der kan inspirere og brede sig til andre ophugningsværfter, så de ikke kun konkurrerer på pris, men også ordentlige standarder, siger han og fortsætter:
- Værfterne har blandt andet investeret i kraner, der kan løfte stålblokkene direkte fra skibet over på et uigennemtrængeligt underlag - inklusiv boven og agterdelen. Dermed kommer stålblokkene slet ikke i kontakt med vand eller sand.
.jpg)
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Havneselskab med tre havne holdt godsomsætningen
- Finsk rederi har åbnet rute mellem Skåne og Polen
- Bornholms største havn nåede rekordomsætning og et resultat over det forventede
- Mobilkran kan løfte 144 ton og øger kapaciteten
- Dansk rederikoncern udvider sit logistiknetværk til Tyrkiet
Skriv din kommentar:
EU skal fremme forsvarlig ophugning globalt
Fredag 9. marts 2018 kl: 10:43
Af: Redaktionen2018 bliver et skelsættende år for skibsophugningsindustrien, da EU i løbet af året vil fastlægge en hvidliste over godkendte ophugningsværfter. Hvordan listen skal sammensættes var ét af omdrejningspunkterne for debatterne på TradeWinds Ship Recycling Forum, der torsdag løb af stablen i Hamborg. Hvidlisten skal træde i kraft ved årsskiftet
EU-Kommissionen har annonceret to nye versioner af listen i henholdsvis marts og efteråret.
Organisationen Danske Rederier peger på, at den nuværende liste ikke har den tilstrækkelige ophugningskapacitet. Efter organisationens mening bør listen inkludere de bedste indiske værfter for at støtte den positive udvikling i Alang.
- Det er afgørende at fastholde den positive udvikling i et land som Indien, hvor en væsentlig del af verdensflåden ophugges årligt. Her kan EU’s hvidliste være et fantastisk værktøj og fungere som et positivt incitament. Herudover har den nuværende liste det praktiske problem, at kapaciteten slet ikke er tilstrækkelig, siger Maria Skipper Schwenn, der er direktør i Danske Rederier.
EU mangler tilstrækkelig ophugningskapacitet
Der ophugges omkring 800 skibe på verdensplan hvert eneste år, og der er ikke noget, der tyder på, at denne udvikling vender lige foreløbigt. Der er derfor brug for ophugningsværfter, der kan håndtere den store mængde af skibe på forsvarlig miljø- og sikkerhedsmæssig vis.
EU’s foreløbige hvidliste kan kun håndtere 12 procent af de skibe med europæiske flag, der ophugges hvert år. Ser man på størrelsen af skibene, så kan værfterne på listen kun ophugge 9 procent af de skibe, der er over 200 meter lange.
På sigt bliver udfordringen kun større, da trenden går mod ophugning af skibe i en stadig yngre alder.
I dag ophugges skibe på EU-flag 5 år senere end det globale gennemsnit, som ligger på 33 år. En beregning, som Danske Rederier har foretaget, viser, at hvis alderen for ophugningsmodne skibe i EU som forventet falder til det globale niveau, så vil behovet for årlig ophugningskapacitet stige fra 2,5 millioner ton til 2,9 millioner ton. (LDT - Light Displacement Tonnage).
- Det står klart, at EU-listen i øjeblikket er helt utilstrækkelig, og at optagelse af værfter uden for EU er en nødvendighed. De europæiske – herunder danske – ophugningsværfter vil få masser at lave med mindre skibe og særligt udtjente borerigge fra Nordsøen, så det vil ikke udfordre dem. For de store handelsskibe er det afgørende, at de kan blive ophugget til den bedste stålpris, uden at man går på kompromis med miljø og sikkerhed, siger Maria Skipper Schwenn.
Værfter investerer i forbedringer
22 værfter uden for EU har søgt om at blive optaget på EU’s hvidliste. Det gælder eksempelvis en række værfter i Alang i Indien, og processen med at vurdere dem er ifølge EU-Kommissionen i gang.
I Alang i Indien har et antal værfter investereret kraftigt i at forbedre forholdene, så de kan blive omfattet af listen. Det skyldes blandt andet, at Mærsk’s engagement i området har haft en positiv indflydelse.
- Resultaterne af indsatsen har givet resultater, der nu kan måles, siger John Kornerup Bang, Head of Sustainability, Strategy & Shared Value i Mærsk.
- Vi oplever en imponerende fremgang på de Alang-værfter, som vi arbejder med. Vores eksterne auditører registrerede mellem 52 og 82 fejl og mangler i 2016, som nu er udbedret. Det understreger, at vores engagement har en positiv indflydelse, der kan inspirere og brede sig til andre ophugningsværfter, så de ikke kun konkurrerer på pris, men også ordentlige standarder, siger han og fortsætter:
- Værfterne har blandt andet investeret i kraner, der kan løfte stålblokkene direkte fra skibet over på et uigennemtrængeligt underlag - inklusiv boven og agterdelen. Dermed kommer stålblokkene slet ikke i kontakt med vand eller sand.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Havneselskab med tre havne holdt godsomsætningen
- Finsk rederi har åbnet rute mellem Skåne og Polen
- Bornholms største havn nåede rekordomsætning og et resultat over det forventede
- Mobilkran kan løfte 144 ton og øger kapaciteten
- Dansk rederikoncern udvider sit logistiknetværk til Tyrkiet
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
