Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Rødovre Kommune vil selv håndterer affaldet - med elektriske lastbiler

Fredag 2. marts 2018 kl: 08:38
Af: Redaktionen

Fra 2019 overtager Rødovre Kommune selv indsamlingen af affald. Det giver ifølge kommunen en økonomisk besparelse, som skal investeres i miljøvenlige el-skraldebiler

Forud for beslutningen har Rødovre Kommune undersøgt økonomien og muligheden for selv at stå for indsamlingen af affald i kommunen. Undersøgelsen viser, at der er god økonomi og klare miljøfordele ved selv at klare opgaven. Det giver en økonomisk besparelse på 1,8 millioner kroner om året, og det beløb vil kommunen bruge til at finansiere indkøb af miljøvenlige el-skraldebiler, der er dyrere end de traditionelle dieselbiler, men forurener forurener og støjer langt mindre.


- Det kan betale sig både økonomisk og miljømæssigt, at kommunen selv står for indsamlingen af affald. Samtidigt er det en stor fordel, at Rødovre Kommune selv får personaleledelsen og dermed kan bestemme, hvordan opgaven skal udføres. Det betyder, at man får direkte indflydelse på den service, som bliver leveret - så man kan godt sige, at der bliver kortere vej fra borgerne til skraldemanden, siger Jan Kongebro (S), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget.


- Det er vigtigt, at borgerne oplever, at de får en ordentlig service, og det skal skraldemændene selvfølgelig også have tid til.


I dag er indsamlingen af affald i Rødovre Kommune udliciteret til et privat firma, men hvis man skal nå de langsigtede mål for genanvendelse af affaldet, er det kommunens vurdering, at det er nødvendigt med en tættere dialog med skraldemændene, så man selv kan styre indsamlingen og løbende tilpasse arbejdsgangene.


Rødovre Kommune kan tidligst overtage affaldsindsamlingen i andet halvår 2019, fordi indkøb af det nye materiel skal ske gennem et EU-udbud.


Fakta:
  • EU har besluttet, at 65 procent af husholdningsaffaldet skal genanvendes i 2035. 
  • I Danmark er det nuværende krav, at 50 procent skal genanvendes i 2020
  • Rødovre Kommunes nuværende kontrakt med den private leverandør udløber 28. april 2019, med mulighed for forlængelse i op til to år




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Brintteknisk virksomhed udnævner konstitueret direktør til ny direktør
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift
- Maritim ekspert er nomineret til bestyrelsespost i brintteknologisk Aalborg-virksomhed
- Transportkoncern med mange trailere indgår aftale om CO2-transport
- Klimaplan og myndigheder udfordrer affaldsvognmænd

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst