Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Rønne Havn sætter regnskabsrekord

Torsdag 1. marts 2018 kl: 12:00
Af: Redaktionen

For femte år i træk leverer Rønne Havn A/S et årsregnskab, der sætter nye rekorder indenfor omsætning, egenkapital og overskudsgrad. Årsresultatet for 2017 er 9,6 procent højere end i 2016

2017 eksempelvis året, hvor Rønne Havn A/S fik begyndt på den første af del af udvidelse af erhvervshavnen. Det blev også året med det bedste årsregnskab i havnens historie.


Omsætningen endte på 56,8 millioner kroner, hvilket svarer til en stigning på 2,3 procent set i forhold til 2016.


- Den positive udvikling over året skyldes en vækst på flere forretningsområder samtidig med, at godsmængderne over kaj blev fastholdt på samme niveau som året før. Vi ser et stort set uændret antal skibsanløb, men antallet af skibe der anløber havnen er gennemsnitligt vokset med 16 procent i forhold til gennemsnitsskibsstørrelsen i 2016, og det kan naturligvis også aflæses af regnskabet, siger Thomas Bendtsen, der er administrerende direktør for Rønne Havn A/S.


Flere biler og passagerer
2017 bød også på på opstart af en ny færgerute mellem Rønne og Swinoujscie i Polen, hvor TT-Lines er operatør. Det betød en stigning i antallet af biler og passagerer.


- Den nye færgerute har bidraget til, at antallet af biler, der passerede gennem havnen, steg med 6,1 procent samtidig med, at antallet af passagerer steg med 5,1 procent. Hovedparten af væksten skyldes dog vækst på de ruter, der opereres af rederiet Færgen A/S, siger Thomas Bendtsen, der også kan glæde sig over vækst i omsætningen indenfor arealudlejning.


- Vi indgik i årets løb tre nye lejekontrakter, så omsætningen for udlejning af havnearealer og bygninger steg med 4,3 procent, siger han og fortsætter:


- Jeg er stolt på organisationens vegne. Vi havde en forventning om, at vi ville gå ud af 2017 med et årsresultat på 13,2 millioner kroner. Derfor er det naturligvis en glæde at konstatere, at vi vækstede med 2 millioner kroner mere end forventet.


Hos bestyrelsesformanden for Rønne Havn A/S, Thomas Thors, er der også tilfredshed at spore.


- Det er en enestående udvikling, som Rønne Havn A/S har gennemgået. Jeg og den øvrige bestyrelse er imponeret over den store arbejdsindsats og omstillingsparathed som hele organisationen har præsteret. Det har været et travlt år for alle. For sideløbende med alle de opgaver som har været knyttet op på havneudvidelsen, så har der også været fokus på vedligehold, drift og udvikling. Det har været et langt sejt og spændende træk, som nu også kan aflæses af årsregnskabet, siger han.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst