Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
POLITIET TIL VOGNMÆND MED SÆRTRANSPORTER:

Særtransporterne er ikke afmærket godt nok

Fredag 23. februar 2018 kl: 10:19
Af: Redaktionen

Antallet af særtransporter med gods, der er ekstra langt, bredt og tungt, er stærkt stigende. Ifølge politiet sker det alt for ofte, at godset ikke afmærket godt nok, og det kan skabe farlige situationer i trafikken

Særtransporter med vindmøllevinger, præfabrikerede huse og store, tunge maskiner fylder meget på vejene - både i omfang og antal. Ingen har et præcist billede af, hvor mange særtransporter, der kører på vejene, men målt på antallet af tilladelser, bliver billedet større og større.


Konsulent Christian Møller Christensen fra Tungvognscenter Øst holder øje med, hvordan det går. Alt for ofte støder han på særtransporter, der ikke er afmærket godt nok. Der mangler afmærkningslygter eller de rød/hvide skilte, som skal markere godset.


-  Særtransporterne fylder meget, og de rækker ofte ind på de modkørendes vejbane. Samtidig har vi et mørkt halvår, hvor det er svært for de øvrige trafikanter at se gods, som stikker ud. Derfor er afmærkning nødvendig, hvis vi skal undgå, at der opstår farlige situationer i trafikken. Og der er helt klart plads til forbedring, påpeger Christian Møller Christensen over for vognmandsarbejdsgiverforeningen ATL.


ATL holder onsdag 28. februar et medlemsmøde om særtransporter. På mødet vil medlemmerne få viden om reglerne.


-  Hvis man kender reglerne, kan man drive sin virksomhed mere effektivt. På mødet får man for eksempel viden om, hvornår der kræves tilladelse til at køre særtransport, siger Bent Bejstrup, der er chefkonsulent i ATL.


Særtransporterne belaster vejnettet, og de kan udsætte de øvrige trafikanter for fare. Konsulent Christian Møller Christensen understreger, at alle har en forpligtelse til at begrænse antallet af særtransporter. Nogle gange griber politiet ind og beder producenter om at dele udstyr, så det kan fragtes som almindeligt gods.


-  Vi siger fra, hvis samme producent har mange særtransporter over lange strækninger, siger Christian Møller Christensen og forklarer, at politiet med jævne mellemrum standser lastbiler, hvor godset ikke burde transporteres som særtransport.


-  Der kører måske en særtransport, som er tre meter bred. Men hvis man drejer godset 90 grader, kan det køre som en almindelig transport. Det kan godt være, at det er dyrt og besværligt, men reglerne siger, at hvis det overhovedet er muligt, skal det køre som almindeligt gods, siger Christian Møller Christensen.


Når Tungvogncenter Øst tager ud for at kontrollere særtransporter, er det ganske ofte, at dokumenterne ikke er i orden. Der er en række tilladelser, som skal være i orden. Men det er ikke så besværligt, som det har været, lyder det fra Christian Møller Christensen.


-  I dag kan man bare have dokumenterne med elektronisk, forklarer han.


Bøden for at køre uden tilladelse til særtransport er på 10.000 kroner.


ATL’s medlemsmøde om særtransporter finder sted onsdag 28. februar på Comwell i Roskilde - og interesserede kan stadig nå at tilmelde sig.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst