Klik venligst

  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Dansk virksomhed designer verdens største færgeordre

Onsdag 21. februar 2018 kl: 09:28
Share  


Af: Redaktionen

MSC Group og Onorato Armatori har skrevet kontrakt med Guangzhou Shipyard International (GSI) om fire ro/pax-færger. Konceptdesignet til verdens hidtil største færgeordre udføres af danske OSK-ShipTech


Ordren blev for få dage siden underskrevet ved en ceremoni i Beijing. MSC Group og Onorato Armatori står bag bestillingen af ro/pax-færgerne, der skal bygges på det kinesiske skibsværft, Guangzhou Shipyard International.

 
Det er et mangeårigt samarbejde mellem OSK og både værft og rederi, der har udmøntet sig projektet.


- Det er vores to største kunder, der nu laver forretning sammen, så for os er der tale om et drømmescenarie, hvor der med afsæt i tidligere projekter og succesfuldt samarbejde bliver peget på os som designer. Projektet er signifikant, og ordren er en fantastisk anledning til at bringe vores kompetencer, værftets styrke og rederiernes mange års samlede erfaring i spil,  siger CCO i OSK Group, Anders Ørgaard.

 
Ro/pax-færgerne får hver en kapacitet på 3.765 lanemeter og bliver indrettet med 536 kahytter. Samlet får færgerne plads til i alt 2.500 gæster. Apteringen får et moderne, ’rent’ look og designes med udgangspunkt i passagerbehov og rummelighed. Teknologisk bliver færgerne LNG-Ready (flydende naturgas) og med de seneste teknologier for energiudnyttelse.

 
Det italienske færgerederi GNV under MSC Group aftager to af færgerne, mens de andre to leveres til det italienske rederi Onorato Armatori. Kontrakten rummer en option på yderligere fire færger af samme type.


Der tale om en rekordstor færgeordre, og om et kvantespring for samarbejdet mellem GSI og OSK.
 

- Både for danske forhold, men også på verdensplan er der tale om en på alle måder signifikant færgeordre i ro/pax-markedet. At OSK-ShipTech er med ombord i en kontrakt af denne størrelse er noget, vi er utrolig stolte af, og det viser, at vi nu er blandt de få designere globalt, der spiller med om verdens største designprojekter, siger CEO i OSK Group, Jacob Thygesen.

 
Den første af de fire RoPax-færger skal ifølge planen leveres til GNV i 2021.
 
 
Om OSK-ShipTech A/S
  • OSK-ShipTech A/S er totalleverandør på det internationale marinemarked og tilbyder kompetencer inden for blandt andet konceptudvikling, skibs- og interiørdesign, projektledelse, tekniske løsninger og miljøoptimering af skibe
  • Kombinationen af faglig og kommerciel viden har involveret OSK-ShipTech i en række skibsprojekter i både ind- og udland og har sikret den danskstiftede virksomhed en unik position på hele verdens maritime marked
  • OSK-ShipTech er en del af OSK Group, som også tæller OSK-Offshore A/S samt Steen Friis Design A/S
  • Samlet står gruppen for stor kapacitet og knowhow inden for skibsteknik og oplevelsesøkonomi ombord




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Tyfon i Asien påvirker transporten i området
- Shipping-virksomhede udvider sin kapacitet mellem Storbritannien og Polen
- Grenaa havn har investeret i ny kran
- Kattegat-havn bygger nye bulkhaller
- Shipping-koncern i Esbjerg forlænger aftale med vigtig kunde
- Dansk rederikoncern investerer i at overholde kommende miljøregler i Middelhavet
- Dachser-prisen 2018 blev uddelt ved Supply Chain Leaders Forum i København
- Singapore satser på maritim vækst
- Dansk rederikoncern tilbyder intermodal forbindelse mellem Sverige og Tyrkiet
- Væksten i Aalborg-området kræver større investeringslyst
- Singapore får ministerbesøg fra Danmark
- Skibet er bygget i Tyrkiet og opererer i Nordsøen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst