Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dansker bliver ny formand for europæisk miljø-organisation

Onsdag 14. februar 2018 kl: 14:48
Af: Redaktionen

Danskeren Jeppe Juul, som hidtil har været transportmedarbejder i Det Økologiske Råd i Danmark, er blevet udnævnt til formand for miljø-organisationen Transport & Environment, T&E, der har 53 medlemsorganisationer fra hele Europa og beskæftiger 27 ansatte på kontoret i Bruxelles. T&E arbejder for, at miljø og klima gennemsyrer den europæiske transportpolitik

Dansker bliver ny formand for europæisk miljø-organisation
Jeppe Juul afløser portugiseren João Vieira, der har været formand de seneste fem år. João Vieira vil fortsætte i bestyrelsen som næstformand.


Jeppe Juul har været transport- og energipolitisk medarbejder hos T&E’s danske medlem, Det Økologiske Råd, siden 2009. Her har han først og fremmest arbejdet medEU-relaterede transportspørgsmål samt EU's politik på området, der dækker økodesign, energimærkning og grønne offentlige indkøb. 


På nationalt plan har han ledet Økologiske Råds kampagner om elektrificering og skift fra fossile brændstoffer på transportområdet. Fra København har han været involveret i T&E's kampagner for biobrændstoffer, biler, luftfart og søfart.


Efter at have været revisor for T&E siden 2012 trådte Jeppe Juul ind i bestyrelsen i 2016. Han er også bestyrelsesmedlem i Forbrugerrådet og en del af klagenævnet for .dk-topleveldomænet.


Jeppe Juul har tidligere været projektleder for flere nationale projekter inden for delebiler, elbiler og ændring af transportadfærd. Han har også været national leder for flere EU-projekter.


Jeppe Juul, der har en mastergrad i samfundsvidenskab og historie, bor tæt på København med sin kone og to børn. 



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Danmarkshistoriens største havvindsudbud er sat i gang
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Havn på Jyllands top er tæt på 70 procents CO2-reduktion
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Virksomheden med flest elektriske betonbiler har hjemsted i Danmark
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati
- Fornuftig kompensation for belastende dieselafgift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst