Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Hollandsk lastbilproducent opnåede gode resultater i 2017

Torsdag 8. februar 2018 kl: 14:11
Share  


Af: Redaktionen

Hollandsk lastbilproducent opnåede gode resultater i 2017

DAF Trucks, der har hovedsæde i Eindhoven i Holland og europæiske produktionsanlæg i Belgien og Storbritannien, fik gode resultater verden over i 2017. DAF’s markedsandel på det europæiske marked for lastbiler over 16 ton lå på 15,3 procent - en anelse under 2016 - og kom op på 10,5 procent i det lette segment. Derudover blev der registreret et rekordhøjt antal på 9.000 DAF lastbiler uden for Europa, og salget af Paccar-motorer til førende busproducenter nåede nye højder

- Den europæiske økonomi ligger stadig på et stabilt godt niveau, hvilket har medført en stærk efterspørgsel efter transportaktiviteter og lastbiler, siger Preston Feight, der er DAF Trucks’ President. 


Salget til den europæiske lastbilbranche i det tunge segment over 16 ton lå på et stærkt niveau med 306.000 lastbiler i 2017. Det forventes, at salget til den europæiske lastbilbranche i segmentet over 16 ton går et nyt år i møde med 290.000-320.000 lastbiler i 2018.


DAF’s markedsandel på tunge lastbiler i 2017 var på 15,3 procent mod 15,6 procent i 2016. DAF fastholder sin førende markedsposition i Holland (30,3 procent), Storbritannien (28,2 procent), Polen (19,8 procent) og Ungarn (24,5 procent). 


I Holland, Polen, Ungarn, Belgien og Tjekkiet er DAF også nummer et på trækkermarkedet. Derudover er DAF det største importerede mærke i Tyskland.


Øget markedsandel i segmentet 6-16 ton
Det samlede EU-marked for lastbiler i det lette segment mellem 6 og 16 ton havde en let nedadgående tendens fra 52.900 lastbiler i 2016 til 52.500 sidste år. DAF’s markedsandel i denne kategori steg fra 10,1 procent til 10,5 procent takket være vækst i blandt andet Frankrig, Holland, Storbritannien, Italien og Tjekkiet. I det lette segment er DAF markedsførende både i Storbritannien og Holland.


Yderligere vækst uden for EU
DAF styrkede sin markedsposition uden for EU med et rekordhøjt salg på over 9.000 lastbiler i 2017. I 2016 var antallet på 5.171. DAF fastholdt sin førende position på markedet i Taiwan blandt ikke-asiatiske mærker, og DAF’s markedsandel i Rusland, Australien, Israel og Tyrkiet var voksende. Med 4.500 Paccar motorer udgjorde DAF’s salg til bus- og maskinproducenter verden over et rekordhøjt antal.



Mål: DAF vil fortsætte med at vokse
- Takket være brancheførende kvalitet og effektivitet på tværs af hele vores produktsortiment og en førsteklasses forhandlerservice vil DAF styrke sin markedsposition i Europa og resten af verden i år, siger Richard Zink, der er medlem af bestyrelsen og ansvarlig for salg og markedsføring. 


De nye CF- og XF-lastbiler til mellemtunge og tunge transportopgaver fik tildelt titlen ”International Truck of the Year 2018”. Blandt andet på grund af et 7 procent lavere brændstofforbrug. I Storbritannien blev den nye LF-lastbil til distributionskørsel kåret som ”Commercial Fleet Truck of the Year”. Derudover blev DAF Trucks også kåret som ”Truck Fleet Manufacturer of the Year” i Storbritannien.


DAF Trucks N.V. er et datterselskab i den amerikanske virksomhed Paccar Inc., som er en af verdens største producenter af lastbiler.






Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- DAF leverer elektrisk lastbil til feltforsøg
- Ung mand kørte lastbil trods kørselsforbud
- Større pakkeleveringsvirksomheder skal opfylde nye regler for indberetning
- Juletrafikken spredes over flere dage end sædvanligt
- Volvo Trucks åbner for brændstofbesparelser med nye forbedrede motorer
- Mand i varebil kørte op i sættevognstog
- Sønderjysk vognmand tipper med trevejstip
- DAF og Nyscan Trucks har fået papir på hinanden
- ransport-, bygnings- og boligministeren har ansat ny særlig rådgiver
- VW-koncernen blev størst i novevember
- Scania er kørt frem med 328
- Nyt slangeudtag giver mindre flowtab

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst