Midttrafik har fået ny bestyrelse
Torsdag 18. januar 2018 kl: 14:33
Af: RedaktionenPå et konstituerende møde i Midttrafiks repræsentantskab torsdag 18. januar blev der sat navne på den nye bestyrelse i perioden 2018 til 2021. De ni bestyrelsesmedlemmer skal stå i spidsen for den kollektive trafik i Region Midtjylland de næste fire år sammen med kommunerne i Region Midt og regionen
Kommunalvalget i november sidste år betød nye ansigter i kommuner og regioner - og dermed også skiftetid for Midttrafiks ni mand store bestyrelse, der er politisk udpeget. Regionsrådet udpeger to af medlemmerne, mens kommunalbestyrelserne fra de 18 kommuner i regionen udpeger syv.
Efter at pladserne i byråd og regionsråd var fordelt efter kommunalvalget, blev der udpeget nye medlemmer til Midttrafiks repræsentantskab. Repræsentantskabet holdt konstituerende møde torsdag 18. januar, hvor de nye medlemmer til bestyrelsen blev endeligt valgt.
Midttrafik bestyrelse 2018-2021:
- Claus Wistoft (V) Syddjurs Kommune (formand)
- Hans Okholm (SF) Silkeborg Kommune (næstformand)
- Claus Kjeldsen (S) Odder Kommune/Region Midt (næstformand)
- Mads Nikolajsen (SF) Norddjurs Kommune
- Niels Viggo Lynghøj (S) Struer Kommune
- Johannes F. Vesterby (V) Viborg Kommune
- Simon Vanggaard Nielsen (DF) Ikast-Brande Kommune
- Arne Lægaard (V) Region Midt
- Liv Gro Jensen (AL) Aarhus Kommune
Bestyrelsesformand Claus Wistoft ser frem til samarbejdet i Midttrafiks nye bestyrelse.
- Der er ingen tvivl om, at kollektiv trafik er en central velfærdsydelse for mange borgere i Midtjylland, som bruger bus, flextrafik, letbane med videre i hverdagen. Bestyrelsen skal sammen med kommuner og region sørge for, at borgerne i Midtjylland får så meget kollektiv trafik som muligt for pengene. Midttrafik skal løbende udvikle produkter tilpasset kundernes behov. Jeg ser frem til at samarbejde med mine bestyrelseskolleger om den opgave, siger han.
Når de ni bestyrelsesmedlemmer trækker i arbejdstøjet, får de ansvaret for beslutninger inden for Midttrafiks overordnede opgaver:
- Indkøb af offentlig servicetrafik gennem udbud
- Fastlæggelse af rutenet og køreplaner for lokal og regional bustrafik ud fra kommunernes og regionens ønsker
- Koordinering af trafikken, så den udgør et sammenhængende tilbud for kunderne inden for Midttrafiks område og på tværs af trafikselskaber
- En trafikplan, der hænger sammen med statens, og som udtrykker regionens og kommunernes politiske/økonomiske målsætninger for den offentlige servicetrafik
- Fastsættelse af takstsystem, takster og billetteringssystem
- Individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede. Herudover har region og kommuner valgt at lade Midttrafik udføre individuel persontransport som følge af anden lovgivning
- Trafikkøber og infrastruktur forvalter på privatbaneområdet
- Information, markedsføring og dialog med kunderne
Sådan er Midttrafiks bestyrelse valgt Regionsrådet udpeger to af medlemmerne.
Kommunalbestyrelserne fra 18 kommuner i Region Midtjylland vælger et repræsentantskab for Midttrafik. Repræsentantskabet består af et medlem fra hver af de 18 kommuners kommunalbestyrelser.
Aarhus Kommune, der yder det største årlige tilskud til Midttrafiks finansiering, har ret til en plads i trafikselskabets bestyrelse.
De resterende medlemmer af repræsentantskabet udpeger de øvrige kommunale medlemmer af trafikselskabets bestyrelse ved forholdstalsvalg efter reglen i paragraf 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.
Om Midttrafik:
- Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland
- Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen
- Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Ny trafikplan for Skive kommune er sendt i høring
- Fredag 15. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Lufthavn på Als udvider ledelsen
- Afsluttede sager om arbejdsskader beløb sig til godt to millioner kroner
- Fagforening fik 900.000 kroner i kassen
- Myndighederne får lettere ved at forfølge lovovertrædere fra andre EU-lande
- Sygemeldte skal samlet til 60.000 færre samtaler i jobcentret
- Fjernbus havde nedslidte dæk og fik kørselsforbud
- Lufthavn løftede overskuddet op til knap 400 millioner kroner før skat
- Trafikalt knudepunkt i Gentofte ved Kongens Lyngby bliver plads til vejarbejder
- Færgerederi introducerer nye billetpriser
- Kvinder rammes oftere af arbejdsrelateret stress end mænd
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |