Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
DF-POLITIKER I AABENRAA TIL TRANSPORTNYHEDERNE.DK OM P-BETALING PÅ TOLDOMRÅDE:

- Det er en form for brugerbetaling

Mandag 8. januar 2018 kl: 16:30
Af: Jesper Christensen

Ejler Schütt, der er byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Aabenraa Kommune siger til transportnyhederne.dk, at hans idé om, at vognmænd skal betale for at havde deres lastbiler holdende på toldområdet i Padborg handler om ret og rimelighed. Aabenraa Kommune har indrettet pladsen med toiletter, vaskerum og udendørskøkkener - og betaler omkring 850.000 kroner årligt for at renholde og vedligeholde pladsen

I et læserbrev i JydskeVestkysten søndag slog Ejler Schütt til lyd for, at brugerne - vognmændene - skulle betale  - ikke borgerne i Aabenraa Kommune.


- Det må være dem, der bruger pladsen, der betaler for at holde den ren, siger Ejler Schütt til transportnyhederne.dk.


Han peger på, at det næsten udelukkende er chauffører og lastbiler fra Østeuropa, der i sær i weekenderne holder på pladsen. 


Ved at de kan benytte pladsen uden betaling er de efter hans opfattelse med til at påføre danske vognmænd unfair konkurrence - For når danske vognmænd kører i udlandet og har deres chauffører holdende på lastbilparkeringspladser, kommer de som regel til at betale en gebyr pr. dag. 


- Den her form for subsidiering af udenlandske vognmænd er ikke på sin plads, siger han til transportnyhederne.dk.


Ejler Schütt forslag er blevet afvist af store transportvirksomheder - blandt andet af Mogens Therkelsen fra H.P. Therkelsen A/S - mens små vognmandsvirksomheder har hilst forslaget velkomment.


Udgifterne skal dækkes
Ejler Schütt forklarer over for transportnyhederne.dk, at det centrale i hans idé er, at Aabenraa Kommune får dækket udgifterne til at drive pladsen hos brugerne - og ikke hos borgerne i Kommune.


Ifølge ham er der ingen fordele ved at have udenlandske chauffører og deres lastbiler holdende i Padborg. 


- Chaufførerne handler ind i Tyskland - ikke i Padborg, siger han og peger endvidere på, at pladsen også bliver brugt til aktiviteter, der ligger på den anden side af lovens rammer. Det gælder eksempelvis olieskift, dækskift og motorreparationer.


- Sådan noget skal ske under lovlige forhold, påpeger han.  


De penge, som en brugerbetaling skal give, må ifølge Ejler Schütt godt bruges til andre ting i Padborg-området, som han mener er slidt og trænger til at blive shinet op. 


- Det her bliver aldrig en pegemaskine, mener han.


På et spørgsmål om, hvor mange lastbiler, der holder på toldområdet i Padborg i weekenden, vurderer Ejler Schütt, at det nok drejer sig om 500.


- Her i weekenden var pladsen i hvert fald fyldt op.


En hurtig udregning - 850.000 kroner fordelt på 52 weekender om året, hvor området bliver brugt af 500 lastbiler - giver 32,75 kroner pr. lastbil pr. weekend. Det er 4,40 euro, hvilket Ejler Schütt mener må være et overkommeligt beløb.


- Hvis det er et problem for en vognmand, så var det nok bedre, at vognmanden lukkede sin butik, siger han og peger på, at hvis antallet af holdende lastbiler så kun var det halve, og beløbet så blev det dobbelte - 8,80 euro - ville det ikke rokke ved hans synspunkt.


Ejler Schütt drager en parallel fra den lokale udfordring i Padborg til den landsdækkende udfordring med udenlandske chauffører, der opholder sig i deres lastbiler på motorvejsrastepladserne i dagevis - hvor de også reparerer på deres køretøjer.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- Lastbilleverandører sætter fokus på lastvognsmekanikeruddannelsen under DM i Skills
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Lokal entreprenør skal ombygge motorvejstilslutning ved Taulov
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst