Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Flytrafikken nåede lidt højere op i Aalborg Lufthavn

Tirsdag 2. januar 2018 kl: 11:54
Af: Redaktionen

Trafiktallene for 2017 i Aalborg Lufthavn er gjort op. Lufthavnens ledelse kan konstatere, at 2017 blev et godt år med 1.521.658 passagerer, der rejste til og fra lufthavnen på nordsiden af Limfjorden


September blev den største måned i lufthavnens historie samtidig med, at trafiktallene for 2017 generelt viser fremgang i udenrigstrafikken. Med 1.521.658 passagerer i 2017 blev det samlede resultat for antallet af passagerer næsten status quo i forhold til 2016. Forskellen til 2017’s fordel blev på 0,044 procent.


Status quo blev sikret med en markant fremgang på udenrigstrafikken, som kunne opveje nedgangen i indenrigs- og chartertrafikken, som i 2017 ikke levede op til den store vækst, der var i 2016.


- En passagerfremgang på 0,044 procent i 2017 er status quo i forhold til antallet af passagerer i 2016, men en ny historisk passagerrekord, og dermed er endnu en milepæl nået. Som helhed markerer 2017 sig som et rigtig godt år i Aalborg Lufthavn, siger Aalborg Lufthavns direktør, Søren Svendsen, og fortsætter:

- Vigtigst af alt blev september den største måned nogensinde, men flere månedsrekorder er også at finde i det forgangne år - som for eksempel december, der blev den største december til dato med 107.212 passagerer. Ydermere har vi for andet år i træk fået en syvende plads blandt de mest anbefalede brands i Danmark – som den eneste regionale virksomhed i top-10.

 
Fart på den internationale trafik
Udenrigstrafikken er siden april sidste år fløjet markant frem på nye og eksisterende ruter til blandt andet Oslo, London, Amsterdam og Malaga. Derudover blev det i 2017 meldt ud, at der er udsigt til mere kapacitet på Oslo-ruten, hvorfor ledelsen forventer et to-cifret væksttal på denne rute i 2018. 


- Den internationale trafik i Aalborg Lufthavn er inde i en rigtig god udvikling med nye ruter på programmet og eksisterende, der udvides. Det vidner 2017 i høj grad om, hvor vi har fået mere trafik til London med både Norwegian og Ryanair, fire daglige afgange hele året til Amsterdam med KLM og den nye Oslo-rute med SAS, der er kommet rigtig godt fra start. Vi har med dette års massive vækst i udenrigstrafikken på 14,3 procent samlet haft det største antal passagerer til dato, der har rejst med rutefly til udlandet, siger Søren Svendsen.


Indenrigstrafikkens styrker og udfordringer
Samlet set er der en lille tilbagegang i indenrigstrafikken på 2,5 procent set i forhold til en store fremgang i 2016. Resultatet skal ses i lyset af, at der sammenlagt har været knap 100 færre afgange på Aalborg-København i 2017. På den anden side har ruten til Bornholm haft stor medvind med fyldte fly frem og tilbage mellem Aalborg og Rønne og ekstra indsatte afgange i efterårsferien og juleferien.

 
- Passagertallene for indenrigstrafikken i 2017 kunne ikke leve op til den store vækst, vi havde i 2016. Men den nationale indenrigskampagne har skabt fornyet fokus på ruten til København, som forventes at få effekt i det nye år. Samtidig forventer vi, at afgiftsnedsættelsen i Københavns Lufthavn vil slå igennem på billetpriserne, siger Søren Svendsen.
 

Ser man på antallet af charterpassagerer i 2017, har der været en samlet tilbagegang på 11,2 procent, primært på grund af et stærkt reduceret charterprogram til Tyrkiet.
 

Høje forventninger til 2018
Ledelsen i Aalborg Lufthavn har høje forventninger til en fortsat vækst i udenrigstrafikken - med henblik på blandt andet en ny sommerrute til Athen, syv ugentlige afgange til London og mere trafik til Antalya, hvor der forventes en stigning på op til 70 procent. Den fortsatte vækst på KLMs daglige rute til Amsterdam vil også bidrage positivt. Der er også udsigt til fem nye charterdestinationer i Grækenland og et større udbud til eksisterende charterruter såsom Cypern. Oveni er der en række nye skidestinationer på programmet med direkte fly til Innsbruck.


- Vi går et godt år i møde i Aalborg Lufthavn. Ikke nok med de nye ruter ned til både sol, storby og ski, så kan vi se frem til et fuldt sommerprogram til Bornholm og et godt charterprogram til skønne destinationer i Spanien, Portugal, Grækenland og Tyrkiet, der vender tilbage som et populært feriested for danskerne. Derudover får vi i maj opgraderet vores landingssystem, der gør, at fly kan lande i lav sigtbarhed, hvis de har det rette udstyr. Det bliver et vigtigt element i at kunne forhandle om nye og spændende ruter fra Aalborg Lufthavn. Dette og de stærke udenrigsruter til for eksempel London og Amsterdam giver meget høje forventninger til 2018, hvor vi har en forventning og mål om at nå en passagervækst på 5,0 procent og derved komme over 1,6 millioner passagerer i 2018, siger Søren Svendsen. 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Fagforbund taber sag mod ground handling-selskab
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Bombehunde kan sniffe en hel lastbiltrailer for sprængstoffer på få sekunder
- Lufthavn på Als udvider ledelsen
- Lufthavn løftede overskuddet op til knap 400 millioner kroner før skat
- Islandsk lavprisflyselskab havde en ret god februar
- SVM-Regeringen giver tilskud til indenrigsflytrafik
- Sydnorsk fjordby får flyforbindelse til København

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst