Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Torsdag åbner Aarhus Letbane dørene for de første passagerer

Onsdag 20. december 2017 kl: 22:03
Af: Redaktionen

Mellem klokken 10.15 og 10.30 bliver Aarhus Letbane officielt sat i gang med at køre med passagerer. Efter taler og snoreklip bliver de første tog sendt af sted med passagerer på strækningen mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital i Skejby

- Vi er mange, der har trippet længe i startboksen. Men nu er det ganske vist og sandt: Letbanen åbner, og jeg er ikke i tvivl om, at den bliver en kæmpe fordel for hele Østjylland. Det fulde potentiale ser vi selvfølgelig først, når strækningen til Odder og Grenaa er klar. Så lidt tripperi vil der stadig være, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S).


Aarhus Letbane har været igennem sin del af forhindringer og forsinkelser, men onsdag aften gav Trafikstyrelsen sin tilladelse til, at letbanetogene kunne åbne dørene - dog på en række betingelser, som Aarhus Letbane skulle acceptere. Det skete efterfølgende onsdag aften.


- Letbanen vil løfte den kollektive trafik og gavne fremkommeligheden i Aarhus, og på samme måde være med til at fremme byens udvikling og vækst. Derfor er der fortsat rigtig god grund til at markere åbningen, selvom den har trukket længere ud end forventet. Med Letbanen tager vi fat på et helt nyt kapitel i Aarhus og det østjyske, så det bliver stort at se letbanetoget i bybilledet fyldt med passagerer, sig rådmanden for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S).


Åbningen af Aarhus Letbane vil blive markeret på Hack Kampmanns Plads klokken 10.15, hvor alle interesserede er velkommen. Der vil være taler af rådmand Kristian Würtz og regionsrådsformand Bent Hansen.
 

Torsdag vil det være gratis at køre med Letbanen efter kl. 11.00 og resten af dagen. Letbanen kører seks gange i timen mellem Aarhus H og Aarhus Universitets Hospital i Skejby efter almindelig køreplan - det vil sige, at Letbanen vil standse ved alle stoppesteder i begge retninger.
 

Fra fredag 22. december kører Aarhus Letbane efter almindelig køreplan, og de samme billetter og priser gælder som til Midttrafiks øvrige busser.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Påsken betød færre passgerer i lufthavn ved Aalborg
- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- 2023 blev et tilfredsstillende år for Metroselskabet
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Bus- og togoperatør går kollektiv
- Over 4.000 gange skulle vejdirektoratet samle tabt gods op efter andre
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Fredag 12. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Bane i Odsherred skal renoveres og have nye sveller

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst