Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Københavns Lufthavn bygger nyt luftfragtcenter

Onsdag 20. december 2017 kl: 10:52
Af: Redaktionen

Københavns Lufthavn bygger nyt luftfragtcenter

Den tyske projektudvikler AXXUS Capital skal opføre ny luftfragtsterminal på 20.000 kvadratmeter i Københavns Lufthavn. Baggrunden er, at luftfragt betyder mere og mere for danske virksomheder


Den nye luftfragtsterminal skal opføres i den østlige del af lufthavnen og forventes færdigt inden for de næste to år.


- Luftfragt er afgørende for en stor, international lufthavn som CPH, og derfor har det været vigtigt for os at finde en partner, der både kan forbedre og udvikle vores cargotilbud. Det har vi fundet i AXXUS, som er specialister i at udvikle luftfragtfaciliteter, siger Københavns Lufthavns kommercielle direktør, Peter Krogsgaard.


Han forklarer, at en stor og stigende andel af fragten i dag flyves med passagerfly - den såkaldte belly cargo. Især på de lange, interkontinentale flyruter er 'belly cargo' en særdeles vigtig del af forretningen. Her kan den fragt, der ligger i flyets 'mave', udgøre over 10 procent af omsætningen på en rute. 


- I dag udgør belly cargo 40 procent af den samlede tonnage i CPH, og det er steget med 7 procent i år. Vi arbejder målrettet på at tiltrække endnu flere langdistanceruter, og derfor er en vigtig del af vores strategi at skabe et godt grundlag for luftfragt i CPH, siger Peter Krogsgaard.


Investering på 300 millioner kroner
AXXUS Capital skal udvikle og opføre den nye luftfragtsterminal, der kommer til at ligge på de sidste ledige kvadratmeter i lufthavnens nuværende cargo-område. Den tyske projektudvikler investerer 300 millioner kroner i at udvikle den nye terminal.


- Det nye fragtcenter vil have den nyeste teknologi og understøtte både automatiserede og manuelle processer. Sikkerhedsmæssigt bliver det på højeste niveau med adskilte områder for alle sikkerhedsniveauer, ligesom der også bliver optimale forhold for kølefaciliteter, som eksempelvis er afgørende for mange kunder inden for medicinalbranchen, siger administrerende direktør i AXXUS, Markus Wolf, og fortsætter:


- Vi ser et stort potentiale i at udvikle luftfragten i Københavns Lufthavn. I de kommende år vil der blive endnu større behov for gode luftfragtfaciliteter til at håndtere stigende fragtmængder til og fra eksempelvis Kina.





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Fagforbund taber sag mod ground handling-selskab
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Bombehunde kan sniffe en hel lastbiltrailer for sprængstoffer på få sekunder
- Lufthavn på Als udvider ledelsen
- Lufthavn løftede overskuddet op til knap 400 millioner kroner før skat
- Islandsk lavprisflyselskab havde en ret god februar
- SVM-Regeringen giver tilskud til indenrigsflytrafik
- Sydnorsk fjordby får flyforbindelse til København

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst