Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Taxi-selskab erstatter pladslejen med et servicebidrag

Fredag 15. december 2017 kl: 11:59
Af: Redaktionen

Fra nytår bliver det billigere at være taxivognmand i København og Nordsjælland, hvis man kører for Dantaxi 4x48. Taxi-selskabet erstatter pladslejen med et servicebidrag, der består dels af et grundbidrag - dels af et omsætningsbidrag. Det nye servicebidrag vil betyde besparelser i omegnen af 5-20 procent for hovedparten af selskabets vognmænd

 Fra nytår træder en ny taxilov i kraft, men de Dantaxi 4x48 vognmænd, der kører i Region Hovedstaden skal samtidig vænne sig til, at pladslejen forsvinder og i stedet erstattes af et servicebidrag. 


- Den gamle idealistiske foreningstanke om lige bidrag, som var legitimeret i den gamle lov, hvor alle vognmænd uanset udnyttelsesgrad betalte præcis det samme pr. tilladelse, afløses af det nye servicebidrag, siger Lars Christiansen, der er formand for bestyrelsen i Dantaxi 4x48. 


For en vognmanden med én bil kan servicebidraget betyde en årlige besparelse på over 12.000 kroner.


- Servicebidraget er en ny og mere intelligent måde at finansiere aktiviteterne i vores kommende kørselskontor på. Især for vognmænd med én vogn vil servicebidraget betyde markant lavere omkostninger, siger Carsten Aastrup, der er direktør i Dantaxi 4x48. 


Et typisk eksempel kunne være en vognmand med en omsætning på 700.000 kroner. For ham eller hende vil servicebidraget betyde en årlig besparelse på over 12.000 kroner. Således, at det samlede årlige servicebidrag kommer under 65.000 kroner alt inklusivt – herunder gratis foliering af taxien og en tøjpengekonto.


Stordriftsfordele betyder lavere omkostninger pr. vogn
- At vi nu kan sænke vognmandens faste udgifter, hænger selvfølelig sammen med de stordriftsfordele vi har opnået efter sammenlægningen mellem Dantaxi og 4x48 TaxiNord. Når en lang række funktioner i løbet af 2017 nu er slået sammen, udmønter det sig i lavere omkostninger pr. vogn, fremhæver Carsten Aastrup og fortætter:

- De besparelser vi allerede har opnået, og dem vi opnår i fremtiden, kommer på denne måde vores nuværende, men også vores kommende medlemmer til gode.


 Bestyrelsen i Dantaxi 4x48 præsenterede servicebidraget for medlemmerne på den nyligt afholdte generalforsamling på Hotel Crowne Plaza i København. Her var der fra medlemmernes side stor opbakning til forslaget, der træder i kraft i Region Hovedstaden pr. 1. januar 2018.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Region Syddanmark stopper med at købe nye benzin- og dieselbiler ved udgangen af året
- Tysk koncern skal opgradere S-banen til førerløs togdrift
- To virksomheder kan byde på støttesystemer
- Flere vælger at rejse med bus, tog og letbane i Region Midt
- Nordjyske busser og tog kørte med flere passagerer
- Lokal togoperatør justerer køreplaner og togenes længde
- Forhandler af store og små køretøjer er tilfreds med 2023-resultatet
- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst